Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Om en Enke - 30. Om Qvinden, som kom i Slægt med Ingnersuït
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
sin Kone, at de skulde grave en Fordybning i Gulvet af deres Huus,
og da de havde faaet den færdig, gjemte han livergang nogle af sine
fangne Sælhunde i den, og omsider blev den fuld. Hans Børn pleiede
gjerne, naar han kom fra Fangsten, at hjælpe med at bære hans
Vaaben op. Engang da Kajakkerne vendte tilbage og Børnene som
sædvanlig gik ned til Stranden, blev der sagt til dem: »eders Fader
er hist ude, han kan ikke kæntre for bare Vaaben, som sidde i ham;«
da de hørte dette gik de grædende op igjen. Efter den Tid begyndte
det uophørlig at snee, saa at Husene heelt begravedes, og med det
samme hørte Fangsten op, og der opstod Hungersnød, men Enken
levede af sin dræbte Mands Forraad. I Begyndelsen kom de Andre
og lik Hjælp hos hende, men siden hørte hun ikke mere fra dem.
Men da nu ogsaa hendes Forraad mindskedes, benyttede hun en
Tryllevise som kunde standse Sneen. Hun prøvede først at gaae ud af
Huusgangen, men den var heelt tilstoppet, derpaa ud ad Vinduet, men
det var heller ikke muligt; endelig lykkedes det hende at slippe ud
gjennem Lufthullet, og da hun kom ud, var Himlen bleven klar. Hun
skyndte sig nu hen til Nabohuset, krøb ned igjennem Lufthullet, men
fandt alle Beboerne uddøde. Derpaa hexede Enken atter for at Isen
skulde vige fra Land; hendes Huusfælle gik ud at see, og da var der
allerede en Aabning med Sælhunde, men hun bød ham endnu ikke at
røre dem. Først da han IJerde Gang var gaaet ud og havde seet,
at Isen heelt var forsvunden, sagde hun: »nu kan du begynde at fange,
men den første som du faaer, skal du give mig, og ligeledes den anden
og tredie, men naar jeg har faaet fire, kan du fange efter eget Behag.«
Da han nu havde skaffet hende de fire Sælhunde, begyndte han at
fange meget godt, men Enken døde paa Grund af sin egen Trolddom
og Angakokkonst. Derefter tog han hendes Børn til sine Pleiesønner.
Drengene pleiede at gaae hemmelig paa Bjørnejagt, alene for at øve
sig, og de bleve uhyre stærke, men den yngste overgik den ældre;
hans Indvendige brast af Styrke og han døde. Den ældre drog
syd-paa og kom til en Plads, hvor der boede en vældig Kæmpe og
Drabsmand, som pleiede at røve sine Naboers Koner. Ham overvandt og
dræbte han tilligemed hans Medhjælper.
36. Om Qvinden, som kom i Slægt med Ingnersuit.
To Mænd gik paa Rensjagt, ledsagede af en Qvinde; da de
skjændte paa hende, blev hun vred, og bandt sine Støvler op, for at
blive tilbage. Først ventede de paa hende, men tilsidst tabte de hende
af Sigte. Hun var nemlig smuttet ind imellem Steendynger, hvorfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
