Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 41. Om de to eenlige Brødre - 42. Sikutdluk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
imorgen tidligt.« Da de nu droge hjemad, sagde den Ældre af de to:
»paa denne Maade "ille vi blive ringeagtede, lader os see at komme
først.« Derpaa løb de langt uden om Veien, medens deres Sælhunde
snurrede rundt i Luften bag efter dem. De kom hjem allerede før
Solens Nedgang. Først senere kom Mændenes Ældste og blev meget
forundret ved at see deres Udgangsklæder hænge udenfor, og han troede
at der maaskee var kommen andre Fremmede. Men da han traadte
ind i Huset, satte de det kogte Kjød frem for ham, sigende : »Maden
er nok ikke god mere, den er bleven tør af at staae saalænge.«
Derpaa spiste han lidt, men holdt op igjen, fordi han ikke holdt af
saadan tør Mad, sagde han. Men senere blev han snaksom, og var glad
ved at have faaet saa raske Følgesvende. Om Foraaret længtes
Brødrene atter efter deres Hjem. De spurgte deres Ledsagerinde: »hvilke
vil du helst være hos, vi agte at drage over Landet igjen?« Hun
svarede: »jeg vil helst følge med eder.« Hendes Slægtninge havde
heller intet derimod, da de havde billiget hendes første Bortgang.
Altsaa droge de bort igjen, og senere hørte Slægtningene ikke mere
fra hverandre.
12. S i ku td I uk.
Sikutdluk boede sammen med sin Fætter, begge elskede hverandre
høit. Paa den samme Plads var Fætteren den eneste, som eiede en
Hund. Engang saae Sikutdluk Fætteren sidde og arbeide udenfor
Teltet, med Hunden ved Siden. Da han gik hen imod ham uden at
tænke paa noget, sagde Fætteren: »skyd min Hund.« — »Nei,«
svarede han, »jeg vil ikke, fordi vi ere Venner.« — »Det er det samme,«
sagde Fætteren, »skyd den kun alligevel.« Da han saaledes vedblev
at trænge paa ham, hentede Sikutdluk sin Bue og sagde endnu engang
til Fætteren: »vil du nu ogsaa virkelig ikke blive, vred?« — »Nei,
jeg bliver ikke vred.« — Da skjød lian endelig og dræbte Hunden paa
Stedet. Men strax blev Fætteren alligevel fornærmet, reiste sig fra
sit Arbeide, og hentede sin Bue; da han kom, sagde Sikutdluk: »jeg
troede, at du ikke vilde tage dig det nær.« Men Fætteren svarede:
»da jeg var den eneste paa Pladsen, som eiede en Hund, holdt jeg
meget af den , for dens Skyld skulle vi nu skydes, og jeg vil dræbe
dig.« Da greb Sikutdluk ogsaa sin Bue og skjød Fætteren lige i
Brystet, saa at han faldt død omkuld. Strax derefter tildækkede Sikutdluk
sin Fætters Baad og Telt med Steen, og drog med sin Hustru ind i
Landet, i den Hensigt at dræbe alt hvad han saae. Først dræbte de
Ryper og Rensdyr. Begge førte de med sig saamange Pile, som de
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
