Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 56. Mærkværdig Fortælling om Angakut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 74
dagede han en Qvinde, som var haaret paa Kroppen. Da den
Skeeløiede bemærkede, at han betragtede ham, sagde han: »hvorfor seer
du paa mig?« — »Jeg seer efter de Spaaner, som ligge ved dine
Fødder.« — Den Skeeloiede sagde: »om Sommeren har jeg ikke god
Leilighed til at låve Spaaner, derfor laver jeg dem nu.« Strax
derefter forsvandt Spaanerne. De sagde: »mon den Fremmede ikke skulde
have Lvst til at vise sig som Angakok?« Han svarede: »jeg havde
vel Lyst, skjøndt det først er anden Gang, jeg forsøger det.« Derpaa
gik de alle til Kagse (Forsamlingshuset). Den Skeeløiede, som fulgte
ham bestandigt, spurgte: »hvilken farlig Tornak har du?« Han
svarede: »hvis min Konst lykkes, vil der komme et lisfjeld tilsyne.«
Da de kom til Kagse , gik de ind i det mørke Huus, og han
bemærkede den haarede Qvinde, som han ikke syntes om, da han ansaae
hende for farlig. Da han havde begyndt sin Aandebesværgelse, og
mærkede, at hans Tornak nærmede sig, sagde han: »det er som om
jeg saae noget nu.« Derpaa kiggede de ud igjennem Vinduet og
hviskede til hverandre ; »der sees et farligt stort lisfjeld tæt ved Kysten.«
Angakokken sagde: »en Ungkarl og en Pige skulle træde frem paa
Gulvet.« Da de kom frem, hørtes Iisfjeldet kalve (sønderbrydes).
Derpaa lod han et Ægtepar komme frem, atter hørtes der et svært
Bulder fra Tisfjeldet. Saaledes kom de frem alle efter hverandre, tilsidst
kom den haarede Qvinde; men da hun skulde gaae over Gulvets
Steenfliser, traadte hun feil, og kom udenfor Steenrækken. I det samme
hørtes der et svært Bulder, og Iisfjeldet styrtede ud over
Strandbredden og ned paa Huset. Ikkun Angakokken slåp ud, ledsaget af den
Skeeløiede. Han bandt sig derpaa selv, steg iveiret og flöi tilbage,
Dengang Ravnene begyndte at skrige, naaede han sit Hjem. Denne
Gang var han ganske taus, men da Faderen udfrittede ham, sagde
han: »mange glade og kraftige Mennesker kom jeg til, men ødelagde
dem ved at øve min Konst paa en slet Maade, da jeg lod den haarede
Qvinde komme frem.«
Dagen efter, om Aftenen, kom den Skeeløiede, som nemlig selv
var Angakok, frem af Indgangen og sagde: »maaskee jeg ogsaa kunde
vise min Konst?« Den gamle Angakok sagde: »han der siger, at han
ved sin Konst har dræbt mange kraftige Mennesker.« Den Skeeløiede
svarede: »det har han, den Slemme!« Medens Lamperne endnu vare
tændte, blev den Skeeløiede bunden, og idet de istemmede en Sang,
løftedes han op i det belyste Huus og fløi bort. Da de ansaae ham
for farlig, og vilde forhindre ham fra at komme igjen, slukkede de
Lamperne. Men da de saae ud af Vinduet, bemærkede de, at han
fløi tilbage til sit Hjem. De tænkte da, at i een Nat vilde han ikke
knnnp komme igjen, og tændte atter Lamperne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
