Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 56. Mærkværdig Fortælling om Angakut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Ligeledes fortælles der: En Angakok, ved Navn Ipisanguak, var
endnu Begynder i sin Konst. En Aften, da han skulde paa
Aande-flugt, sagde lian: »jeg vil opsøge det, som mine Forfædre have talt
om, det lille Huus, ved hvis nordre Side der ligger et blodigt Sværd.«
Derpaa flöi han op og svævede hele Synskredsen rundt, men vendte
tilbage, uden at have noget at fortælle. Den næste Gang fløi han
lige over Havet og kom til Akilinek, hvor han saae et Huus, og paa
sammes Nordside det blodige Sværd. Han dalede ned, tog sit
Flyveredskab af og gik til Indgangen. En Mand kom ud, hvis Øine vare
som en ufødt Sælhunds, ligesom tilslørede. Uden at bemærke den
Fremmede gik han ind igjen, hvorpaa en Anden kom ud, hvis Øine
vare som sorte Bær; denne bød ham ind i Huset. Huusbeboerne sagde :
»d’i kom ret betids, vi skulle netop spise.« Angakokken svarede:
»mine Slægtninge derhjemme ville ikke troe mine Ord, jeg kunde ønske
pil Stedfortræder for mig hos dem.« Den som han først havde seet
sagde: »jeg vilde nok være din Stedfortræder, men jeg er noget
langsom.« Derpaa bandt de ham, han løftedes op inde i Huset, og
svævede ud i Luften. Men Ipisanguak underholdt sig fornøjeligt, med
Husets Beboere hele Natten. Da det gryede ad Dag sagde han: »Natten
er tilende, jeg maa hjem.« Derpaa fløi han tilbage over Havet. Paa
Veien saae han for sig ligesom en Ild, der lysnede omkring ham; det
var hans Stedfortræder, som han mødte, ligeledes paa Tilbageveien.
De smilede, idet de kom forbi hinanden. Den næste Aften fløi
Ipisanguak atter til Akilinek. Hans Stedfortræder sagde til samme Tid
paa Akilinek: »nu hører jeg ham komme, histude viser han sig.»
Derpaa fløi ogsaa han afsted, atter mødte de hinanden i Luften, og
kom smilende forbi hinanden. Atter henad Daggry vendte de paa
samme.Maade tilbage hver til sit. Næste Dag gik Ipisanguak i
Kajak. Da han kom hjem, fortalte han, at han havde mødt Kajakker fra
Nabopladsen Kagsimiut, som sagde: »Ipisanguak, som begynder at
være Angakok, bytter Plads med en Beboer af Akilinek, lader os tage
hen og høre paa ham.« Dagen efter kom der altsaa en Mængde
Kajakker og Baade, og om Aftenen viste Ipisanguak atter sin Konst,
idet lian lod sig binde og fløi til Akilinek, medens hans Stedfortræder
kom til hans Huus og hele Natten underholdt hans Gjæster. Ved
Daggry vendte de tilbage hver til sit. Senere engang gik Ipisanguak
paa Besøg til Kagsimiut. En af Beboerne sagde: »det er sparsomt
med Sælhunde, Fangerne faae kun een ad Gangen, du kunde nok
skaffe os Fangst.« Udenfor Husene saae Gjæsten en skjøn Qvinde,
som behagede ham. Om Aftenen, da han foretog ert
Aandebesvær-gelse, kom der et stort Iisfjeld nær til Strandbredden ved Havet; han
lod Qvinderne efter hverandre komme frem paa Gulvet, men den. som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
