Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 60. Den eenlige Kajakmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
gik han ud, medens det endnu var ganske mørkt, men atter traf han
ham paa Pletten. Efter Sædvane roede han hen til ham, da han
pleiede at være saa snaksom og høflig, men denne Gang var han
ganske taus, først henad Dagningen sagde han et Par Ord, og roede
saa hort. Den paafølgende Dag gik det ligesaa, først ved Solens
Opgang sagde han: »idag er hun bleven liggende, iforgaars blev hun syg
og forværredes langsomt.« —Nemlig han talte om sin Hustru, og det
var af den Grund, at han havde forandret sit Væsen. — Fremdeles
sagde han: »dersom du imorgen ikke trætfer mig her, vil du kunne
vide, at jeg ikke er gaaet ud, fordi det er blevet værre med min
Kone. Hvis du derfor ikke træffer mig imorgen, saa kom og besøg
mig iovermorgen.« Da han havde talt saaledes, erkyndigede den anden
sig nærmere, forlod ham derpaa, og kom 0111 Aftenen hjem med sin
Fangst. Han fortalte : »idag lik jeg da endeligt atter noget at vide
af min Medfanger; hans Kone er bleven syg, og det var derfor, at
han igaar slet ikke vilde tale.« Den følgende Dag traf han ingen
Kajak paa sin Fangeplads, derfor gik han den næstfølgende hen for
at besøge sin Medfanger. Da han kom til Huset, vare alle Mændene
hjemme og holdt sig inde. Ingen var i Kajak. Han gik ind til dem,
og saae tillige en Mand sidde langt tilbage paa Brixen og stirre hen
foran sig. I denne gjenkjendte han sin Medfanger, hans Kone var
nemlig død, og de havde nylig begravet hende. Da han mærkede at
Beboerne vare saa tause, satte han sig hen paa Sidebrixen, bag
Enkemandens Lampe, og sagde: »under saadanne Omstændigheder er man
i Forlegenhed for nogen, som kan snakke lidt, derfor er jeg kommen
for at fortælle dig noget.« Ved at høre dette, begyndte Enkemanden
at brumme og tale vredt; derpaa kom han frem ganske afklædt, gik
hen imod Gjæsten, greb ham, og kastede ham gjennem Indgangen ned
i Huusgangen. Gjæsten troede, at det var Spøg, og brød sig ikke
derom, men saa greb den Anden ham igjen, og kastede ham atter
mod Opgangen, saa at Rygraden knækkedes, og han døde paa Stedet.
Drabsmanden satte sig atter paa Brixen, med Blikket nedadvendt,
som før. Imidlertid var der i Huset et ungt Menneske, Søn af en
Enke; denne tog en Kniv, satte sig roligt hen og sleb den længe, og
da den var bleven rigtig skarp, gik han bagfra hen til Drabsmanden,
og skar ham i hans nøgne Ryg et dybt Saar paa hver Side, saa at
han strax formedelst Blodtab ikke kunde reise sig, og kort efter døde.
Men nu grebe alle Huusbeboerne til deres Knive, ståk og dræbte
hverandre ; paa denne Maade omkom de tilsidst alle, med Undtagelse af
Enken og hendes Søn, den som dræbte med Kniven, samt Enkens
Pleiedatter. Disse tre frelste sig ud igjennem Vinduet, og flygtede hen
til Forraadshuset. Da alle de andre vare dræbte, indrettede de sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
