Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 61. Kasiagsak, den store Løgnhals
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
af hans Kajak. Han raabte igjen endnu stærkere, og den vedblev at
dukke op og ned lige for Næsen af ham. Endelig begyndte han at
ville forfølge den med Harpun, men saa dukkede den op længere borte,
næste Gang endnu længere, og saaledes undslap den. Kasiagsak vendte
om med sin Kajak, og sagde: »det er ikke saa let at faae fat paa
eder, men kom I bare en anden Gang!«
Atter engang var det rigtigt klart og stille Veir, og Kasiagsak
gik tilsøes for at jage. Længere inde ved Land saae han de andre
Kajakker, og bemærkede at en af dem havde sat Harpunen fast i en
Sælhund, og at de andre ilede til for at hjælpe ham. Men Kasiagsak
blev liggende ganske roligt og saae derpaa; han bemærkede, at den,
der havde fanget, slæbte sin Sælhund ind til Strandbredden, og blot
bandt den fast ved Land, hvorpaa han atter gik ud paa Fangst.
Strax roede Kasiagsak udefter, og da han var gaaet af Sigte for de
andre Kajakker, roede han ad en Omvei hen til den fastbundne
Sælhund, løsnede den og slæbte den hjemad. Slæberemmen var besat
med lutter Hvalrostand, og medens han roede, saae han sig ideligt
om, af bare Glæde over, endelig engang at have faaet noget paa
Slæb. Imidlertid gik hans Kone der hjemme ud og ind, og saae efter
de hjemvendende Kajakker. Engang da hun kom udenfor, raabte hun:
»der er en Kajak!« Flere kom ud, og hun skyggede for Oinene og
sagde: »det er jo, som om det kunde være Kasiagsak, og han løfter
jo Armen, som om han havde noget paa Slæb; naa, nu kommer jeg
nok til at dele ud. I skulle faae et godt Stykke Spæk.« Da han nu
kom til Land, sagde hun: »men hvor har du faaet den smukke
Slæberem, som du bruger?« Han svarede: »aa! da jeg gik ud imorges,
troede jeg, at den kunde være god, eftersom jeg agtede at fange,
derfor tog jeg den frem, den har ligget gjemt i lang Tid.« — »Ja
saa,« sagde hun, og gav sig nu til at flense; hun lagde Hovedet,
Bagstykket og Skindet tilside, alt det øvrige tilligemed selve Spækket
skulde der gjøres Gilde paa. Efterhaanden, som Kajakkerne kom hjem,
var hun hvergang ivrig til at fortælle, at der var fanget, og da nogle
Qvinder kom hjem fra en Fodvandring, maatte hun atter gjentage det.
Men om Aftenen, da de sadde og spiste, kom en Dreng ind og sagde;
»jeg skulde hente en Slæberem, som skal lindes hos Kasiagsak;
Sælhunden kan det være det samme med.« Konen sagde til Kasiagsak:
»men har du da løiet?« »Ja,« svarede han, »jeg saae en Kajak kaste
Harpunen og slæbe en Sælhund til Land, og saa gik jeg hen og tog
den.« Konen sagde: »det er da ogsaa til at skamme sig over, naar
Kasiagsak bærer sig saaledes ad.« Men han sagde blot: »Pali!«
hvorover hun blev forskrækket og fløi iveiret. Om Aftenen, da de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
