Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 62. Den Gjenoplivede, som kom til Ingnersuït
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
vare forbi, forladende de gamle barnløse Folk. Da de Gamle ikke
vidste noget andet Tilflugtsted for at faae Føde, sagde Manden: »lader
os gaae op til Graven.« Da de kom til Graven, sagde Manden: »du
er en Qvinde, du skal aabne den.« Men hun svarede: »du er Manden,
du skal aabne den.« Derpaa tog hun en Dæksteen af, og saa aabnede
Manden hele Graven. Da de nu havde taget den Døde op og sunget
over ham, rørte han sig lidt, og lidt derefter reiste han sig op og
begyndte at løbe hen imod Manden. Konen sagde: »staa godt fast.«
Men i det samme stødte han ham omkuld, og løb saa løs paa Konen
og stødte hende omkuld, hvorpaa han standsede lidt, og saa selv faldt
om. Manden gik hen til ham og sagde: »du Kjære! gaa nu med og
vær hos os.« Derpaa tog den Gjenoplivede Ophold hos de Gamle,
lik sig en Kajak samt Redskaber, og blev deres Erhverver. Engang
kom hans Fader, for at see til de Gamle, som han meente vare
omkomne af Hunger. Da han kom omkring Næsset og saae Blod paa
Strandbredden, tænkte han: »de maae vist have været ved Graven og
taget Liget,« m°n da han kom nærmere og saae, at der var flenset
Sælhunde, spurgte han: »hvo har fanget dem for eder?« De svarede:
»din Søn, som vi have gjenoplivet.« Men han vilde dræbe dem, fordi
han ansaae det for Usandhed. Den Gamle sagde: »vent da lidt, saa
vil han komme; dersom han ikke kommer, maa du gjerne dræbe os.«
Endnu medens han talte saa, viste Sønnen sig bag Næsset. De sagde:
»rør ikke ved ham strax.« Men Faderen gik ned til Strandbredden
og rørte ved ham, hvorpaa han atter faldt omkuld og var død.
Derpaa sang de Gamle atter over ham. Han rørte sig, reiste sig op, løb
lige løs paa Faderen, og stødte ham omkuld, derpaa mod Pleiemoderen,
og stødte hende omkuld, hvorpaa han standsede. Nu vilde Faderen
have ham med sig hjem, men han svarede: »hvis I vare blevne her i
5 Dage efter min Død, vilde jeg have fulgt dig, men 1 have forladt
mig før Tiden var udløben, nu vil jeg blive hos dem, som have bragt
mig ilive.« Derpaa reiste Faderen. Engang kom den Gjenoplivede
hjem fra en Kajakfart, og var ganske taus. Pieiefaderen sagde: »du
Kjære! hvorfor taler du ikke?« Derpaa svarede han, at han havde
faaet en Ingnersuak til Brud. Pleieforældrene bleve bedrøvede, fordi
han nu skulde forlade dem, og de spurgte, om de ikke maatte følge
med ham. Da han derpaa engang var ude i Kajak og mødte en
Ingnersuak, spurgte han denne, om han turde tage Pleieforældrene
med sig. Ingnersuak svarede, at der intet var til Hinder derfor, men
lian skulde sige til dem, at naar de roede med Baaden til
Klippeskrænten, i hvilken han boede, maatte de ikke see sig om efter noget
andet, thi hvis de saae sig om, vilde de aldrig komme derind. Da
han kom hjem til sine Pleieforældre, fortalte han, hvad der var sagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
