Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 63. Ordlavarsuk, som vilde efterligne Angakut - 64. Den gamle Ungkarl, som blev narret ved Tryllesangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
var, begyndte han at vade ud i Vandet, og efterat have været nær
ved at drukne, kom han omsider op paa Øen. Aanden, som ikke
kunde komme over, blev staaende paa den anden Side og sagde:
»Ordlavarsuk, jeg troede at det var dig, som bad om en Hjælpeaand;
naar du en anden Gang anraaber en saadan, troer du saa, at du
bliver hort?« Dermed vendte han ham Ryggen og gik. Men nu
begyndte Ordlavarsuk at fortryde, at han havde bortjaget den, der skulde
skaffe ham Tryllemidlet; han vadede derfor tilbage, løb efter ham, og
bad ham berøre ham med sin Stav. Men denne forlod ham uden at
sige et Ord, og Ordlavarsuk fik aldrig i sit Liv nogen Tornak.
61. Den gamle Ungkarl.
Der var engang en sær gammel Ungkarl, som ikke holdt af Sang;
naar han hørte Folk synge, pleiede han at gaae sin Vei. Engang da
han var paa Sælhundefangst, og det blæste lidt Østenvind, hørte han
Sang og saae, at den kom fra en Baad, som gik op i Fjorden, mod
Vinden og uden at roes. Denne Gang syntes han godt om Sangen,
og skyndte sig hen til Baaden, som han bemærkede af og til hævedes
op i Luften, og saa sank ned paa Vandet igjen og dreves frem,
skjøndt Besætningen holdt Aarerne oppe. Da han bad om at maatte
følge med, sagde Styreren, at lian skulde holde sig fast ved Siden af
Baaden, hvorpaa de bandt hans Kajak fast ved den, og sang:
»Kanga-tarsa, Kangatarsartigut (lad os flyve op), imakaja, ah, ah, ha!« —
Strax hævedes de op og svævede gjennem Luften til clet Inderste af
Fjorden, og derfra op over Landet. Da de kom til Toppen af et
hoit Fjeld, hvilede de sig, og fløi saa videre, til de naaede et Huus,
ved hvilket de dalede ned. De udlossede Baaden foran Indgangen, og
den gamle Ungkarl steg ligeledes iland tillands, og aflagde Besøg hos
dem. Her blev han, morede sig og lærte deres Tryllesang. Omsider
tænkte han paa sine Efterladte, som vare bekymrede for ham og
troede ham forulykket. Derfor besluttede han at reise hjem igjen.
Hans Værter stoppede hans Kajak fuld af Fødemidler, hvorpaa han
satte sig i den, sang Tryllevisen, og fløi afsted samme Vei, som han
var kommen. Da han naaede det høie Fjeld, fik han Lyst til at hvile
sig paa dets øverste Spids, som var steil til alle Sider. Men altsom
han skulde flyve videre, mærkede han pludselig, at han havde glemt
Tryllevisen, og saaledes sad han raadvild paa den skarpe Klippekam.
Omsider fik han Overvægt og begyndte at falde; da sang han:
»Imakaja! — nei, saaledes var det ikke — kanajaja! — nei saaledes var
det ikke’v — tilsidst begyndte han at græde og styrte ud over Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
