Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 65. Om Salik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
sparsommere. Engang var det om Morgenen stærkt Snefog, jeg blev
derfor i min Bolig, men kiggede engang imellem ud, og bemærkede
gjennem Snefoget noget Bruunt, som bevægede sig. Da det klarede
lidt, saae jeg, at det var et stort Hanrensdyr, som gik og aad. Da
jeg piintes af Hunger, kunde jeg alligevel i det. samme ikke
tilbageholde et Skrig. Denne Kniv var dengang endnu lang (hermed
fremviste Fortælleren en Kniv af Længde som en Pegefinger), jeg tog den
og nærmede mig forsigtigt, idet jeg lob til, naar Snefoget var tæt,
og kastede mig ned, naar det klarede lidt; tilsidst da det var heelt
indhyllet af en Snesky, løb jeg til fra Siden og stødte min Kniv
gjentagne Gange i Dyret. Derpaa forsvandt det for mig, men jeg
fulgte Blodpletterne i Sneen, og fandt det snart liggende dødt. I en
Hast fik jeg det flenset og bragt ned til min Bolig; det var heelt
bedækket med Fedt, og jeg havde nok af det for Resten af Vinteren.
Om Sommeren drog jeg til en Egn, som var rig paa Rensdyr, og jeg
fandt nu ingen Vanskelighed mere ved at jage disse. Men da jeg
var forbittret i mit Sind, brød jeg mig ikke mere om Fangst, men
søgte efter Noget, som kunde indgyde Skræk; dog traf jeg kun nogle
stakkels gamle K’ivigtut. Jeg var meget hurtig og kunde indhente
alleslags Dyr; engang kom jeg op til den store Jøkel, og besteg et
Land, som var omgivet af Iis. Da mine Stovler vare slette og vaade,
tog jeg Strømperne ud og tørrede dem i Solen. Idet jeg overskuede
Jøkelens uhyre Flade, saae jeg i stor Afstand en lille sort Plet komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
