Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 65. Om Salik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
frem. Jeg holdt den for en Ravn, men lidt efter saae den ud som
en Ræv, jeg vendte mig om og undredes over, at en Ræv kunde
komme ind paa Landisen. Men da jeg atter saae derhen, var den af
Størrelse som et Rensdvr, derpaa som en Amarok, eller endnu større.
i
Da jeg netop ønskede et Middel til at adsprede Tankerne, ventede
jeg paa Dyrets Ankomst, men da det nærmede sig, blev jeg betænkelig.
Idet jeg stod og gjorde mine Støvler istand, bemærkede jeg, at Dyret
bukkede sig ned, og at Iisstykkerne flöi op omkring det. Jeg tænkte,
blot det ikke maatte komme til min Læside, ellers vil det lugte mig.
Jeg tog Støvlerne paa og snørede Alting fast om mig, for at Vinden
ikke skulde trænge igjennem. Imidlertid stod Dyret stille, snøftede
og lugtede til Isen, og i det samme foer det som i en Støvsky hen
imod mig. Nu først begyndte jeg at flygte, og opsøgte den ujævne
Iis. Dyret fulgte bagefter, og jeg tænkte: min Adspredelse bliver nok
at jeg bliver ædt op af et Udyr. Imidlertid naaede jeg Revnerne i
Isen, og idet jeg sprang over dem, bemærkede jeg, at Dyret blot
skrævede, hvor jeg sprang. Derfor udsøgte jeg en meget bred Revne,
idet jeg tænkte, at det dog var bedre at styrte i Afgrunden, end at
blive opædt. Kun tilnød slåp jeg over den, men da jeg saa var løbet
lidt, hørte jeg et frygteligt Brøl, og da jeg saae mig om, hang Dyret
paa Kanten af Revnen og kunde ikke komme op. Jeg ilede hen
imod det, men inden jeg kom dertil, var det styrtet i Afgrunden, og
jeg tik saaledes ingen Gavn af mit Bytte.«
»Ved hver Vinters Begyndelse fyldte jeg to Forraadskamre med
Fødemidler, da jeg mindedes den første Vinters Trang. Engang
tidligt paa Vinteren, da jeg sad og arbeidede om Aftenen, hørte jeg
nogen tale udenfor, og da jeg lyttede, hørte jeg, at de kom gjennem
Indgangen. Derpaa traadte der to smaa Qvinder ind til mig, begge
ganske lyse, med en lille Ilaartop og spaltet Overlæbe. De bare hver
en Bærpose, og da de havde sat sig ned, var mit Huus heelt fuldt.
Da jeg svarede dem høfligt, fordi de vare de første Mennesker, som
besøgte mig, hældte de begge deres Bær ud og bade mig spise. Jeg
hentede dertil noget Fedt og Kjød, men ingen af Delene vilde de
nyde. Jeg spiste med dem, og hørte paa deres Underholdning hele
Aftenen; de sagde skjæmtende : — »»naar Folk forlade deres
Gjemmesteder, saa komme de slemme smaa Ræve og stjæle fra dem, og naar
saa nogen overrasker dem løbe de afsted med stive Haler!«« — Idet de
talte saa, loe de, saa at de vare nær ved at tabe Veiret, og jeg lo
ligeledes med og var rigtig glad hele Aftenen. Tilsidst toge de deres
Bærposer og forlode mig; idet de gik ud, bemærkede jeg at mine
Gjæster havde været Harer i Menneskeskikkelse. En anden Aften
sad jeg paa samme Maade og syslede, da der atter kom to smaa
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
