Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 73. Kulanges Hexeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
73. Kulanges Hexeri.
Kulange havde kun den Forretning at bære Redskaber op for
Kajakmændene. Naar de kom hjem, stod han ovenfor (kula) og
ventede paa dem, deraf hans Navn. Da han var kajakløs, færdedes lian
forresten kun paa Landjorden. Han havde kun een Yen. Engang paa
en Fodvandring saae han denne ifærd med at aabne en frisk Grav,
hvorfor han listede sig bagfra til ham og saae, hvorledes han skar
noget ud af Liget, hvorpaa lian gik hen til ham og spurgte, hvad han
havde for. Vennen saae sig om og vidste ikke andet at sige end:
»det er noget, som jeg vil bruge til Hexeri.« Han havde nemlig
skaaret Blæren og et Stykke Kjød ud af Liget, men da han nu var
bleven overrasket, undsaae han sig og vilde give det til Kulange,
idet han vedblev at paanøde ham det og sagde, at hvis han saae en
god Fanger og vilde skade hans Fangst, saa havde han her et
Middel. Han skulde tørre dette Stykke Kjød, og lægge det ind under
Beenspidsen af den gode Fangers Harpun, saa vilde denne ganske
ophøre med at fange. Men Blæren skulde han ligeledes tørre, og naar
saa nogen blev ham fjendsk, skulde han lade den puste op af Vinden
alene, og derefter trykke Luften ud af den mod sin Uven, nemlig naar
denne sov. Omsider lod Kulange sig overtale til at modtage Gaven,
hvorpaa de gjorde Graven rigtig istand igjen, lukkede den godt til
og gik hjem. Imidlertid gjemte Kulange sine Hexemidler, og tænkte
paa at prøve dem. Engang først paa Vinteren begyndte en af
Huus-fællerne at fange godt og blive rigtig velhavende. Kulange vilde
forsøge at hindre hans Fangst og en Aften, da de alle sov, gik han hen
til hans Kajak, lagde et lille Stykke af Kjødet ind under Harpunens
Beenspids, satte denne atter paa igjen, og lagde sig saa til at sove.
Den følgende Dag, da Kajakkerne kom hjem, var hiin, hos hvem
Kjødet var nedlagt, den eneste, som havde havt Uheld. Fra den Tid
af fangede han heller slet ikke mere, indtil Kulange atter en Aften,
da Alle sov, gik hen, udtog Kjødet af Harpunen, og rensede Stedet
godt, hvor det havde siddet. Strax den følgende Dag saaes ogsaa
han at komme med en Sælhund paa Slæb, og vedblev saa senere atter
at fange. Kulange meente tilstrækkeligt at have prøvet Kjødets
Virkning, og ventede nu paa, at Nogen skulde blive vred paa ham, for
da ligeledes at prøve Blæren. Engang var hans Svigerdatter bleven
vred og havde udskjældet den daarlige Kulange. Dagen efter blæste
det en Søndenstorm; han gik ud, lod Blæren fylde af Vinden, og om
Aftenen, da de sov, gik han hen og blæste det ud over hende. Næste
Morgen havde hun en Hævelse i Siden , og henad Formiddagen svul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
