Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 75. Aterfio, som overvandt Sydlændingene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
dræbe ham. Men Moderen bød ham dog ikke at hævne sig; »det
kan være det samme,« sagde hun, »lad ham gjøre, som han vil; du
skal bare undgaae ham.« Men nu hændtes det atter engang, at
Aterfio, medens han laa paa Jagt, uden at mærke noget til en
Kajak, pludselig hørte en hvislende Lyd og idet han bukkede sig ned,
blev lian streifet af en Harpun, som faldt ned. Da han reiste sig op,
saae han atter Sukalassok, som var ifærd med at rulle sin Fangerem
op. Men denne Gang endelig vilde han virkelig hævne sig, greb
derfor sin Harpun, kastede og dræbte ham. Da Aterfio kom hjem, sagde
han, at han nu endelig havde hævnet sig, og at han vilde flygte
syd-paa, fordi den Dræbte vilde faae Medhold og blive hævnet af sine
Slægtninge. Men Moderen sagde, at han ikke skulde frygte sine nye
Fjender, derfor blev han ved Stedet. Endelig fik han sig en Kone
og derpaa en Søn, som han kaldte Akeralik. Engang kom der en
gammelagtig Mand til dem og fortalte: »man siger, at Sukalassoks
Slægtninge have Ondt isinde.« Aterfio svarede: »siig kun, at det kan
være det samme, de maae gjerne komme. Jeg med min lille Søn og
mine øvrige Huusfæller, vi ville vente paa dem.« Fra den Tid af nærede
han Mistanke, og det skete engang, at mange fremmede Kajakker og
Baade kom tilsyne. Strax gik Aterfio ind i Huset, trak sin Pels af,
og gik derpaa ned til Strandbredden og satte sig paa en Klippeflade
ganske nær ved Vandet, med Ryggen mod Søen. Da de mange
Kajakker saae ham saaledes, roede de rask til og sagde: »lad os kappes
om, hvo der først kan saare ham!« Nogle Kajakker nærmede sig
rask foran de andre; den forreste roede lige hen foran ham, standsede
med begge Aareender, løftede Harpunen og kastede. Den traf vel, men
sprang i tre Stumper tilbage fra Manden, uden at trænge ind. De
følgende kastede ligeledes, men ogsaa de knækkede deres Harpuner
paa ham uden at saare, og saaledes gik det med dem alle. Da sagde
de: »lader os lægge paa Land her ved Siden af ham og prøve Kræfter
med ham paa Landjorden.« Ogsaa heri indvilligede Aterfio. De
overnattede der paa Pladsen, og den næste Morgen, medens han var inde
i sit Huus, kom der fire svære Mænd efter hverandre springende op
af Huusgangen. Aterfio sagde: »Husets Rum er alt for snevert, gaaer
udenfor og lader os slaaes under aaben Himmel.« Efterat de vare
komne op paa en Slette, begyndte omsider en af dem at. gribe Aterfio
for at brydes, men denne vendte sig blot om og kastede ham ned paa
Jorden, som om det kunde være en Ræv. Han var død kort Tid efter.
Derpaa overfaldt de ham alle paa engang, men han rystede dem af
sig, som om det kunke være Børn, og paa Tilbageveien dræbte han
dem alle tilligemed Qvinder og Børn.
Efter den Tid oplærte Aterfio sin Søn i alle Færdigheder baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
