Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 75. Aterfio, som overvandt Sydlændingene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
tillands og tilsøes. Omsider blev Akeralik til Mand og han var
stærkere end Faderen, jagede udenskjærs efter Hvidfiske og Hvale, og
han kunde taale at være under Vand ligesaa længe som en Sælhund.
Paa denne Maade jagede han sammen med Faderen langt ude tilsøes.
Engang da de saaledes vare ude i smukt klart Veir, reiste der sig
tilsøes en lille toppet Sky; Aterfio sagde: »seer du Skyen hist; naar
Taagen voxer op fra den Kant af, bliver det ingen Smaating, lader
os vende indad Landet til!« Derpaa lagde de deres fangne Sælhunde
ovenpaa Kajakkerne, surrede dem fast med Fangeremmen og roede
mod Land. De havde hver to Sælhunde, og da de vendte indefter,
kom Stormen pludselig farende, og snart røg Vandet og Landet svandt
for Blikket. Da de hørte en rullende Lyd, sagde Aterfio: »vi kunde
let støde sammen, hold dig lidt længer fra mig!« Da de saa vendte
sig om, saae de en Braadsø, og idet de vendte Siden til den i en
Afstand som e.t Pilekast, kom den rullende over dem, og de roede
videre under Vandet, og kom op igjen, først Akeralik, derefter Faderen.
Omsider gik der en Rift i Akeraliks uskrabede (d. e. af tykt Skind,
Saaleskind) Kajakpels. Da sagde han fil Faderen: »styr du din egen
Vei, thi jeg maa skynde mig!« — og han roede afsted, at see til
som en Falk, der farer mod sit Bytte; hurtigt forsvandt han.
Saaledes kom de begge lykkelig hjem.
Paa den Tid hørte Sydlændingene tale om den vældige Aterfio og
hans Søn Akeralik, og at denne skulde ligne en Falk i Hurtighed,
naar han roede. De besluttede da at reise nordpaa til Aterfio. Iblandt
dem var der en mægtig Mand, ved Navn Tajarnek, som vilde prøve
Kræfter med Aterfio. Engang var det stille og smukt Veir, Aterfio’s
vare hjemme og holdt Fritid. Da Solen stod i Vest, kom der mange
Baade tilsyne, alle ledsagede af Kajakker. Da de vilde drage forbi,
gik Aterfio ned til Strandbredden og raabte til dem: »hvor agte I eder
hen? det er silde paa Aftenen, kommer heller og leirer eder her!«
En af Sydlændingene sagde: »vi have hørt tale om den vældige Aterfio,
og agte os hen for at maale os med ham.« Aterfio svarede: »Den I
søge er ikke videre stærk, men hans Søn derimod er en stærk Mand.«
Dermed pegede han paa den, der stod ved lians Side, for at vise
hvem han talte om. Kajakkerne standsede hurtigt, da de hørte dette;
det var dem ganske uventet, da de ansaae ham for en Anden. Men
Aterfio sagde til dem: »her er et udmærket Landingssted, her kunne
I overnatte.« Derpaa lagde Sydlændingene paa Land, og den næste
Morgen gik de alle op paa en Slette. Tajarnek greb først Aterfio,
men blev selv strax kastet til Jorden, dog uden at tage Skade. Flere
Gange toge de fat igjen, men Aterfio stod urokkelig. Endelig toge
ogsaa de andre Sydlændinge fat i Aterfio, og nu kom Akeralik ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
