- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
218

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 75. Aterfio, som overvandt Sydlændingene - 76. Inugtujussok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

til, og enhver som han greb, kastede han til Jorden. 1 Begyndelsen
kastede han dem, uden at dræbe dem, men tilsidst dræbte han
Ta-jarnek, og derefter ihjelsloge de den ene efter den anden, tilsidst ogsaa
Qvinder og Bom, alle Sydlændingene bleve tilintetgjorte. Efter den
Tid færdedes Aterfio vidt omkring paa Kysten. Ingen kunde maale sig
med ham, og baade han og Akeralik døde, uden at være saarede.

76. I ii u g t u j u s s o li.

Mange Brødre boede sammen i et stort Huus med fem Yinduer.
Da den yngste af dem voxede til, boede der et Sted i Nærheden en
eenlig Enke med en smuk Datter. Brødrene vare meget velsindede
mod denne Enke, og da nu den yngste af dem fik hendes Datter til
Kjæreste, forøgedes Venskabet end mere og hvergang de havde fanget,
bragte de Enken noget i Foræring. Brudgommen pleiede om Aftenen
at gaae overland paa Besøg til sin Kjæreste; men nu boede der i
Nærheden paa det samme Land en fæl Angakok, en stærk Mand og
Morder, ved Navn Inugtujussok. Denne lavede sig en Hule i Sneen,
af det Slags som man fordum brugte til at fange Ræve fra. Paa Veien,
hvor den unge Mand pleiede at gaae til sin Kjæreste, udhulede han
den med List og lagde sig paa Luur, for at dræbe ham. Engang
kom Brudgommen paa Hjemveien, ledsaget af sin Kjæreste, da de
pludselig bemærkede Inugtujussok, som kom frem af Hulen. Da han
var væbnet med Spyd, flygtede de, medens han forfulgte dem og
raabte til Pigen : »hjælp mig at forfølge og udmatte ham. Hvis du ikke
vil det, dræber jeg dig med!« Pigen ynkedes over sin Brudgom, men
for at undgaae Døden, blev hun nødsaget til at lade, som om hun
forfulgte ham, og endelig blev han indhentet og dræbt.

Derpaa gik Pigen hjem, men sagde ikke et Ord til Moderen.
Næste Morgen kom alle Brødrene og skrege ind igjennem Vinduet:
»hvor er vor Broder?« — intet Svar — atter raabte de: »hvor er
han?« — heller intet Svar. Tilsidst, da ingen vilde svare, reve de
Hul i Vinduet, og endnu under vedvarende Spørgen, uden at faae
Svar, begyndte de at rive Taget ned. Da nu endelig Moderen sagde
til Datteren: »de rive Taget ned over os,« - kom denne frem og
sagde: »igaar, da han havde besøgt os, og jeg ledsagede ham paa
Hjemveien, blev han dræbt af Inugtujussok.« Dermed brast hun i
Graad, og da Brødrene hørte dette gik de ligeledes grædende hjem,
med et heftigt Had til Inugtujussok. Men da han var meget stærk
og tillige en stor Angakok, vovede de endnu f ikke at angribe ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free