Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 79. Den gamle Sydlænding, som skræmmede Fjenderne med sit Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
et tredie Næs, og omsider, da de saae hans store Behændighed, vendte
de om og droge hjem igjen.
Senere hørte den Gamle, at de nu paany Vide angribe ham, og
denne Gang i større Antal. Han sagde: »lad dem kun komme til
mig! nu vil jeg ikke mere bruge Vaaben, men bare vise dem mit
Ansigt.« — Da man nu saae dem komme i stort Antal, gik den Gamle
slet ikke ud. Hans Telt, siges der, laa tæt ovenfor Vandkanten, og
det var tilmed Høivande, og medens han sad derinde sang han en
Tryllevise for at forstørre sit Ansigt. Altsom han sang udvidedes det,
og tilsidst, da det var som Fuldmaanen at see paa, gik han ud og
skjulte sig i Forteltet. Imidlertid var allerede en af Kajakmændene
stødt til Landet og netop ifærd med at tage Kajakpelsen op fra
Ringen , da han seer op og pludselig tæt ovenfor sig faaer Øie paa den
Gamle, som imidlertid har stukket sit Ansigt frem af Indgangen. —
»Ah; Ansigt!« — var alt hvad han kunde skrige i sin Forfærdelse;
nær ved at kæntre vendte han sig om og roede hurtigt bort. Derpaa
kom en Anden, men ham gik det ligesaa, da den Gamle viste sit
Ansigt frem, og saaledes fremdeles; alene ved sit Ansigt gjorde han dem
afmægtige, og de droge hjem og angreb ham ikke mere. Da de vare
borte sang han en anden Tryllevise, ved hvilken hans Ansigt lik sin
Skikkelse igjen.
Aaret efter om Foraaret hørte han, at hans Fjender i Selskab
med Andre forfulgte spraglede Sælhunde. Han lavede sig da et Par
vældige Blærepile, og engang da Veire* var stille, satte han sig atter
i Kajak og roede hen for at see til. Snart kunde han høre dem
raabe, og da han fik Øie paa dem roede han lige løs paa dem.
Imidlertid havde den forreste af dem kastet sin Piil i Sælhunden, men i
det samme seet den Gamle, og da han gjenkjendte ham og saae hans
frygtelige Pile, studsede baade han og de andre. Medens de saaledes
frygtsomt betragtede ham, kom den saarede Sælhund, der var dukket
under, op tæt foran den Gamles Kajak, med Pilen i sig. Strax roede
han til, satte begge sine Pile i den og dræbte den, hvorpaa han trak
den første Piil ud og tilkastede Eiermanden den, løftede Sælhunden
med den ene Haand op bag paa sin Kajak, vendte sig om og roede
afsted. Men Fjenderne stirrede forbausede efter ham og vovede ikke
at angribe En, der trods sin Alderdom endnu var saa stærk. Der
siges at den Gamle omsider døde, uden at dræbes eller være saaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
