Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 80. Naujarsuak og Kukajak, Fortælling fra Sydgrønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
80. Naujarsuak og Rukajak.
(Fortælling fra Sydgrønland.)
Naujarsuak og Kukajak vare Venner, begge dygtige Erhververe;
de boede paa særskilte Bopladse, men besøgte hinanden flittigt, da de
af indbyrdes Kjærlighed aldrig længe kunde undvære at see hverandre.
Öm Foraaret, naar Sælhundene vare komne, pleiede de at samle en
heel Baad fuld af tørret Kjød og bringe det til Gjemmestederne.
Engang hændtes det, at Kukajaks indsamlede Forraad var større end
Naujarsuaks, derover forbittredes dennes Sind. Kukajak pleiede at
drage paa Rensjagt. Saaledes gjorde han ogsaa den Sommer, og da
han om Efteraaret kom tilbage, vilde han efter Sædvane hente noget
tørret Kjød til et Hjemkomst-Maaltid; han længtes meget efter tørret
Sælhundekjød igjen. Men da lian nu kom til Gjemmestedet, havde
Rævene været der og fortæret det alt. Ved nærmere Undersøgelse
fandt han, at der paa skjulte Steder var dannet Aabninger netop
passende for at Rævene kunde slippe ind i Forraadskamret. Herover
blev han meget forbittret, og da han efter Hjemkomsten udspurgte
sine Samboende, flk han den Besked, at Naujarsuak under hans
Fraværelse havde lavet Huller i Gjemmestedet. Kukajak vrededes
endmere; dog længtes han efter at see sin Ven og tog Dagen efter hen
for at besøge ham. Naujarsuak længtes ogsaa efter ham, og da han
var stegen iland, trak han strax lians Kajak op, og da han var
kommen ind, beværtede han ham med tørret Kjød. Kukajak sagde, idet
han begyndte at spise: »jeg havde ikke saa lidt tørret Kjød, men
Rævene have taget det; første Gang er dette hændet mig.«
Naujarsuak svarede: »du er kommen for seent til dine Gjemmesteder, som
ikke burde været saaledes.« Herover forværredes Kukajaks Sind
endmere. Efterat have tilbragt Natten der, bad han den næste Dag efter
Sædvane sin Ven om at følge med, for at spise Renskjød hos ham.
Man saae derpaa fra Land af, hvorledes de lidt udenfor lagde sig paa
Sælhundejagt, men pludselig kom Kukajak bagfra paa sin Ven, og
kastede Harpunen i ham. Naujarsuaks lille Søn stod paa Landet, og
saae hvorledes hans Fader blev dræbt. Men Kukajak vendte sig blot
ind imod Landet og raabte: »fordi han har aabnet mine
Gjemmesteder, liar jeg gjengjældt ham saaledes« — hvorefter han vendte dem
Ryggen og roede hjem. Faderen hentede sin Søns Lig og begrov
det, og da Sørgetiden var forbi, sagde han til den lille Sønnesøn:
»nu maa du ikke voxe op i Ligegyldighed, siden du har seet din
Fader blive dræbt.« Næste Foraar besluttede han at reise nordpaa, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
