Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 88. Kagsuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•247
og der siges, at Stedets Beboere dreve Hvalfangst og at de
overtalte Kagsuks Søn til at følge med, for at roe omkap med dem, men
han kom altid forud. Efter nogen Tids Ophold vilde han derfra roe
i sin Kajak til Karsit, hvor Faderen boede, skjøndt det var Vinter
og Isen laa deromkring. Agpamiutterne raadede ham derfra, men
han vilde ikke høre paa dem, og der siges at han roede udenskjærs,
og paa een Dag naaede Karsit. Da han fortalte sin Fader om sit
Slagsmaal med Svogrene, sagde Kagsuk: »dersom dine Svogre have
stukket dig med en Kniv, saa lader os endnu i denne Nat gjøre Ende
paa Satuks Beboere!« — Der siges, at Sønnen raadede til, at de
skulde vente til det blev lys Dag, men da Faderen blev haardnakket
ved sit Forsæt, droge de afsted endnu den samme Nat til Satuk og
myrdede alle Pladsens Beboere, med Undtagelse af en Dreng og en
Pige, som de lode leve. Derpaa droge de tilbage til Karsit, og fra
den Tid af blev Kagsuk en endnu værre Drabsmand. Tilsidst
ihjelslog han endog sine egne Huusfæller. Da Beboerne af’Amerdlok hørte
dette, holdt de dem af Frygt nær under Landet. Kagsuk og hans
Søn indførte følgende Levemaade: naar Veiret var godt, gik Kagsuk
ikke i Kajak, fordi han havde Mistanke, men Sønnen gik alene; naar
derimod Faderen gik ud, blev Sønnen hjemme, undtagen i meget haard
Blæst, thi saa gik de begge ud.
Engang om Vinteren, da Dagen længedes, gik to Kajakker fra
Amerdlok ud paa Sælhundejagt , men bleve overfaldne af stærk Snee
og Blæst, saa at de ikke kunde linde Land igjen. Vildfarende kom
de til Kagsuks Plads, og da de saae hans Huus, tænkte de, at han
ikke vilde lade dem leve. Da de lagde til Land, kom Kagsuk ud af
Huset, men inden han tik talt, sagde de: »vi ere komne hertil, uden den
Hensigt at gaae paa Besøg; vi forvildede os blot i Sneefoget, og kunde
ikke arbeide os imod Vinden.« Kagsuk svarede: »stiger iland!
naar Veiret bedager sig, kunne 1 reise hjem igjen.« Herover følte de
sig beroligede og de gik ind i Huset, hvor der var meget varmt.
Sønnen var ude i Kajak, og Kagsuk snakkede meget hele Tiden,
indtil henad Aftenen, da han blev ganske taus; det blæste og sneede
dengang endnu stærkt. Endelig spurgte han sine Huusfæller: »hvilken
Kajak benytter han idag?« De svarede: »den med den skarpe Kjøl.«
Da sagde Kagsuk: »jeg var først ængstelig, men nu er det forbi,
siden jeg hører, han er i den Kajak.« Om Aftenen blev der endelig
raabt, at nu kom han, slæbende en Hvalros. Da de Folk, som skulde
slæbe Fangsten op paa Land, vare gaaede ud, sagde Kagsuk: »de
ville ikke blive her, men ere komne som vildfarne imod deres Villie.«
Gjæsterne saae sig om, og bemærkede da først, at han talte med
Sønnen, som ståk Hovedet frem af Opgangen, og havde spændt Buen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
