Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 88. Kagsuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•248
imod dem. Ved at høre Faderens Ord trak han sig tilbage, men
kom strax ind igjen og spurgte, om Gjæsterne havde faaet noget at
spise. Da der blev svaret nei, sagde han, at han vilde spise med
dem, og der blev nu sat Mad frem, nemlig Hvalroskjød, Mattak,
tørret Renskjød og Tælg. Da Gjæsterne havde spiist godt, sagde
Kagsuk: i)lægger eder nu kun roligt til at sove.« Endnu medens de sov,
kom Kagsuk, vækkede dem og sagde, at nu var Veiret godt, nu
kunde de reise hjem igjen. Da de toge afsted, lod han dem give
Kajakkerne fulde af Fødemidler, men tilføiede: »lad nu ikke nogen
af de andre fra eders Plads komme her paa Besøg, thi vi lade dem
ikke leve!« Derpaa reiste de hjem, uden at være dræbte. Da de
ankom til Amerdlok og Folk saae, hvad de bragte med sig, tik de alle
Lyst til ogsaa at besøge Kagsuk, og endskjøndt de tvende gjentoge
Kagsuks Advarsel, var der dog Flere, som ikke vilde lade sig
afholde. Disse, iblandt hvilke der vare to gamle Mænds eneste
Sønner, droge afsted, men de bleve alle dræbte, og ingen vendte tilbage.
De to gamle Mænd vare nu uden Forsørgere, og levede blot af at
fiske Ulke. Nogle vilde tilraade dem at hævne sig paa Kagsuk, men da
saae de dem låve sig Buer af en Arms Længde. Da de vare færdige,
sagde den ene Gamle: »vi ville nu drage mod Kagsuk, I andre skulle
komme til Huset fra Søsiden, jeg og den anden Gamle hist vi ville
komme bagfra.« En Mængde Kajakker begave sig paa Veien,
anførte af de to Gamle, af hvilke den ene sang Trylleviser. Kagsuk
havde til Amulet en Ømmert, som sad ovenpaa hans Huus, og varslede
ham hvergang der var Fare. Da han hørte Ømmerten skrige, gik
han udenfor, opdagede strax Kajakkerne og udbrød: »jeg seer eder
nok!« Men de Gamle havde han ikke bemærket. Disse listede sig
overland, og da Kagsuk var gaaet ind igjen, stillede de sig tæt foran
Indgangen. Da han nu anden Gang kom ud, skjød og dræbte de
ham med det samme. Da Kajakkerne kom iland, dræbte de ogsaa
alle hans Huusfæller. Alene Sønnen undslap, fordi han var borte;
men nogle sagde, at naar han kom, vilde han maaskee gjøre det af
med dem alle, derfor skulde de skynde sig bort, — og saa flygtede
de. Senere hen engang droge endeel Kajakker ud mod Kagsuks Søn,
men da de kom til Pladsen, var Huset revet ned og Baaden borte.
Lang Tid senere saae engang nogle Rensjægere i det Indre af
Landet ved Iluligsat tre ubekjendte Mænd, og da En tilraabte dem:
»hvis Efterkommere ere I?« — blev der svaret: »Kagsuks
Efterkommere.« Men senere blev der intet mere hørt om dem. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
