Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 92. Manden paa Karusuk ved Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•259
ene af dem, naar han stoppedes af Søgangen, at komme bag ved deri
anden; men naar de naaede smuult Vande, fulgtes de atter jevnsides,
og naar de naaede Karusuk, gik Manden iland, men Ingnersuak drog
videre til Tukak.
Under disse Omstændigheder bosatte engang endeel Brødre fra
Sydlandet sig ved Karusuk. Da Pladsens Beboer havde hørt, at den
mellemste af dem var en Morder, flyttede han hort derfra og bosatte
sig ved Marasisok, og vovede sig af Frygt sjeldent langt bort fra
Stedet. I tidligere Aar, medens han boede ved Karusuk, pleiede han
paa een Dag at gaae rundt om hele denne 0 og hvergang at komme
hjem med en Sælhund ovenpaa Kajakken, ligesom han og gjerne havde
en Falk liggende foran sig, som han havde slaaet i Flugten med sin
Aare. I sine driftigere Dage havde han ogsaa tænkt paa at reise hen
og maale sig med den hurtigroende Ajarkitsarsuak, men opgivet det,
da han ikke troede sig stærk nok. Medens han nu boede ved
Marasisok, havde han i et heelt Efteraar ikke været rundt omkring Øen;
men da Dagene længedes, begav han sig en Morgen ved Solens
Opgang atter paa denne Vei. Da han kom forbi Kornok, fangede han
en Sælhund og tog den ovenpaa sin Kajak. Videre hen, ved Sidlisit,
saae han en skinnende hvid Kajak, som laa paa Fangst. Da han
kom nærmere, gjenkjendte han den frygtede Morder, og da han saa
standsede, kom denne ogsaa hen imod ham og havde allerede løftet
Harpunen, da han ikke mere kunde undflye. Under disse
Omstændigheder holdt han blot Øie med hans Arm, men idet han kastede,
kæntrede han hen imod ham, saa at Harpunen blot kom til at streife
Kanten af Kajakken. Derpaa reiste han sig hurtigt, foer hen imod
Morderen, greb Forstævnen af hans Kajak, halede den heelt op paa
sin egen Kajak, og sagde: »endelig træffer jeg da et nederdrægtigt,
uforstandigt Menneske!« Den Slemme arbeidede, uden at give en Lyd
fra sig, tilbage med sin Aare, for at undslippe. Men den anden holdt,
saa at han ikke kunde rokke af Stedet, og vedblev: »endelig liar jeg
truffet et uforstandigt, storpralende Menneske!« Med disse Ord
trykkede han den anden Ende af Kajakken ned under Vandet, Sclcl Sit kun
Mandens Overkrop ragede frem, hvorpaa han med en heftig Bevægelse
trak ham frem og tilbage. Idet Ryggen knækkedes paa ham, farvedes
Vandet rødt af hans Blod. Endelig bandt han den Dræbte med
Fangeremmen fast til Kajakken, tog denne paa Slæb og drog videre. Da
han kom forbi Karusuk, og saae alle Brødrene staae paa Landet,
løsnede han den Dræbte, skubbede ham ind imod Land og raabte til
dem: »hvis I holde af ham, kunne I tage ham der; jeg gjengjældte
ham, da han nær havde dræbt mig.« Derpaa roede han rask afsted,
endnu med sin Sælhund paa Kajakken, og hine, som saae efter ham
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
