Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 92. Manden paa Karusuk ved Godthaab - 93. Om Beboerne af Ikermiut-Øerne. Deres store Dygtighed paa Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•260
mærkede, at de ikke kunde naae ham. Da han kom hjem, var han
endnu urolig, og drog derfor den følgende Morgen hen til sine
Slægtninge paa Karra og Kagsinguak, for at sige dem Besked, at de skulde
hjælpe ham, hvis Brødrene vilde hævne sig. Men disse gjorde ham intet.
93. Om Beboerne af Ikermiut-Øerne.
(Sydgrønland.)
Ikermiut havde fordum en Vinterplads. Angaaende dens Beboere
haves ingen Fortælling om Fjendtligheder, men vel om deres
Kajak-roening i heftige Storme og om en stærk Mand, som de havde iblandt
sig. Skjondt de alle vare fortrinlige Kajakroere, var der dog En, som
overgik de andre. Han pleiede i de korte Dage og i stærk Blæst at
mødes udhavs foran Pamiut (Fredrikshaab) med Kajakker fra
Natd-larmiut, paa disses Jageplads, over 6 Mile derfra. Naar han saa kom
hjem om Aftenen, pleiede lian at sige: »idag traf jeg de smaa
Kajakker derude, det maa være nogle vældige Karle!« — Han roede
saaledes derhen paa een Dag, blot for at høre, hvorledes de havde
det. — Naar de vare paa Fangst i Stormveir, pleiede de at surre de
fangne Sælhunde fast ovenpaa Kajakken, men i stille Veir slæbte de
dem. — De, der havde Smaadrenge, lode disse heller ikke voxe op
til ingenting, men de begyndte med at låve Stole til dem, som vare
spidse forneden og derfor let væltede. Naar de skulde spise, siddende
paa disse Stole, pleiede de at falde omkuld. Saaledes øvede de sig
fra smaa af i at holde sig opreist, og naar de først havde lært dette,
pleiede de at give dem Kajakker, og de kunde trodse Vinden uden
at kæntre.
Engang kom der mange Baade med Sydlændinge og lagde op paa
Ikermiut. Medens det var stille Veir, joge de mange fremmede
Kajakker efter en Ømmert. Den stærke Mand kom ud af sit Telt, stod
først og saae til, med den ene Arm trukken ud af Ærmet, som om
han ikke brød sig om dem; men da Ømmerten vedblev at dukke op,
satte han sig i sin Kajak og roede ud. Han havde en Fuglepiil af
uhyre Størrelse, men da han kastede den, faldt den omvendt ned i
Vandet. Da blev der Raab blandt Sydlændingene, som sagde:
»saaledes gaaer det med Folk, der ville bruge store Vaaben!« Men han
lagde den hurtigt paa sin Plads igjen, og da Ømmerten atter dukkede
op, kastede han Pilen ud over den, hvorpaa den vendte sig, streifede
Ryggen og skar Hovedet af Fuglen. Da Sydlændingene saae dette,
hørte man ikke en Lyd fra dem mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
