Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 94. Kigutikak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•261
94. Kigutikak.
Fordum, da der kom Handelsskibe til Egnen af Amaraglik, kom
Kaladlit og Hvalfangerne der sammen, for at handle. Engang, da
Kigutikak og hans Broder kom til en Hvalfanger, sagde denne:
»vogter eder for at gaae til mine Landsmænd hist, thi de ere ildesindede.«
Engang havde Kigutikak faaet en smuk Handelsvare af Hvalfangerne.
Hans Broder misundte ham, tog derfor nogle af sine Varer og gik
ligedes til Hvalfangerne. Kigutikak samlede i en Hast noget sammen
og fulgte efter ham. Han saae Broderen stode fra Strandbredden og
roe ud til de Ildesindede, alligevel vedblev han at følge efter. Men
da Broderen nærmede sig Skibet, kom der en velbemandet Baad ham
imøde. De toge ham og heisede ham tilligemed sin Kajak op paa
Dækket, og bagefter toge de Kigutikak op paa samme Maade,
hvorpaa de lettede Anker og stode tilsøes. Da de kom udenfor Landet,
tik de stærk Blæst og Søgang. Engang, da der kom en svær Sø,
flygtede alle Matroserne ned, men Kigutikak blev paa Dækket; da
Søen slog over, greb han i Rælingen. Søen borttog med et vældigt
Brag hele Rælingen, med Undtagelse af det Sted, hvor Kigutikak stod.
Bagefter kom Matroserne op og kunde da see, at Kigutikak havde
været i stor Fare. Senere, da Stormen havde lagt sig, og de reiste
videre og havde tabt Landet af Sigte, begyndte der atter Storm og
Søgang. Atter brød Søen over dem, og da Matroserne flygtede ned og
vilde have ham med, skyndte han sig ligeledes ned, førend Søen brød
over. — Da de endelig kom nær ved deres Land, stoppede de
Farten, skjøndt Vinden var god, eftersom de frygtede, at Folk skulde
faae at høre om dem, som de havde med sig. Först efter Midnat søgte
de Land, og da de havde ankret, hørte man dem raabe inde paa
Landet: »Handelsskibene komme!« Ligesom der blev raabt saaledes, saae
man alle Husene blive oplyste. Man bad dem strax om at komme
iland, men Skibsføreren vilde ikke før det blev Dag. Den næste
Morgen gik Skibsføreren iland og tog begge de to med sig, inen
Kavd-lunakkerne, som havde hørt, at der vare Kaladlit med, stimlede
sammen som Mygsværme. Da de roede til Land, sagde Skibsføreren til
Kigutikak og hans Broder: »Naar jeg gaaer imellem Folk, skulle I
blot see efter mine Hæle og følge mig; hvis I see hort fra mine Hæle,
gaae I tabte.« De svarede: »ja, vi skulle nøie følge efter dig.« Da
de lagde til Land, kunde de ikke faae Plads til at stige op. Endelig
kom der en Soldat for at bane dem en Vei, og alt som han skred
frem, vege Folk tilbage, og følgende ham gik de nu afsted. De gik
og gik, og da de omsider kom til Skibsførerens Bolig, og Kigutikak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
