Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 97. Attarsuatsiak, en Morder ved Upernivik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•271
dem med den Besked, at det var af en Sælhund, de havde fanget
udhavs, medens den i Virkeligheden var tagen fra den Dræbte.
Engang roede en af de Dræbtes Paarørende hjemefter med en Sælhund
paa Slæb, da han foran sig bemærkede en anden Kajak, som roede
ind efter Land og gik i Skjul bag Kangersuatsiaks-Næsset, Da han
anede noget ondt, gik han udenom Næsset og fik Øie paa en
Klippehule, i hvis bælmørke Baggrund han kunde see ligesom den hvide
Beenspids af en Kajaks Forstævn, og han mærkede, at der virkelig
var en Kajak derinde. Derpaa flygtede han bort fra Hulen, og da
han var kommen et Stykke bort og saae sig om, kom hiin Kajak
frem for at forfølge ham. Da Forfølgeren ikke kunde naae ham,
standsede han, vendte sig paatværs og raabte til den Forfulgte: »kom,
kom!« Men denne saae sig blot om og skyndte sig derpaa hjem.
Paa denne Maade fik de nok Formodning om at Attarsuatsiaks vare
Mordere, men de liavde dog endnu ikke Vished derom.
Engang gik en anden af dem, hvis Slægtninge vare dræbte, paa
Besøg hos Attarsuatsiaks, forblev hos dem og tog en af deres Qvinder
til Hustru. De fik ham kjær, men han elskede dem kun paa Skrømt
for at udforske deres Mordgjerninger. Om Efteraaret, da Hvidfiskene
kom, gik Attarsuatsiaks paa Hvidfiskefangst, men Svogeren gik ikke.
Derover blev Attarsuatsiak vred, og naar han stod og lavede
Kajakker istand til de andre, skubbede han Svogeren ud med de Ord:
»du, som hverken kan fange Hvidfisk eller Mennesker!« Herover blev
Svogeren forbittret, og endelig traf han engang en af de fæle Brødre
ene paa en Kajakfart, lokkede ham til sig, harpunerede ham tildøde,
hvorpaa han, uden at vende tilbage til sine Huusfæller, flygtede til
sit eget Hjem. Da var det, at hans Slægtninge indsaae, at
Attarsuatsiaks vare Morderne. Han havde tillige bemærket, at de havde
stukne Mærker paa Panden, ved hvilke de betegnede deres Mord.
Paa Attarsuatsiaks Pande naaede Mærkerne tværs over til begge
Siderne. Alle Pladsens Beboere svore dem derfor Fjendskab, og blandt
andet gik Syorak og en Anden ud paa at træffe en af hiint Slæng
alene og dræbe ham. Engang saae de en af disse Kajakker i
Nærheden af deres Hjemsted. De søgte først at faae ham imellem sig,
men kunde ikke, da han var dem for urolig. Derfor søgte de at stille
ham tilfreds, idet de raabte til ham: »vi længes efter at see dig, tænk
ikke paa noget saadant!« Da de talte saaledes holdt han op med at
dreie Hovedet, og da han langsomt vendte sig om mod Syoraks
Ledsager, løftede hiin Harpunen mod ham. Ligesom han bemærkede
dette, vilde han kaste sig bag over, men blev i det samme truffen i
Rygraden. Der siges, at Duppen paa Harpunstokken knækkede, og
at den derfor fløi skjævt og af den Grund strax dræbte. Derpaa gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
