Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 97. Attarsuatsiak, en Morder ved Upernivik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•272
de begge hen til Attarsuatsiaks paa Besøg. Da de hele Aftenen havde
ventet paa den yngre Broder og det blev Nat, uden at denne endnu
var kommen, begyndte de begge at hyle og græde. Den ene af Gjæsterne
græd ogsaa med, men Syorak forstillede sig blot som om han græd,
men kiggede mellem Fingrene for at opdage et Vaaben, og
bemærkede paa Loftsbjelken en stor Hvalrostand; den bestemte han til sit
Vaaben. Da de holdt op med at hyle, bade de Syoraks Ledsager om
at mane Aander, for at erfare noget om deres Slægtning. Da
Lamperne vare slukkede, begyndte Gjæsten sin Aandeflugt; men han
for-feilede med Forsæt sin Vei, og idet han lod, som om han gik ind
igjen, sagde han: »der er intet at befrygte, han er hos Fluerne!« —
dette betyder nemlig det samme som, han er hos Ingnersui’t. Derpaa
afløste en af Huusbeboerne ham i Aandebesværgelsen; han fulgte den
forriges Vei, og sagde ligeledes: »der er intet at befrygte, han er hos
Fluerne.« — Men først da Gjæsterne vare gaaede, gjorde han sin
Aandeflugt om igjen og saae den Dræbte, hvorpaa de kom til Indsigt
af, at hine havde været Gjerningsmændene.
Da Attarsuatsiak senere tik endnu flere Fjender, bosatte han sig
paa Øerne nordenfor Upernivik, for at dræbe dem, der gik paa
Maupok-Fangst deromkring. En af de Omboende, en Forældreløs ved Navn
Ikersæt, gik tilfods paa Fangst, skjøndt endnu kun et Barn, og da
han paa Veien kom forbi Attarsuatsiaks, overnattede han der, for paa
Hjemveien ligeledes at sove der. Engang sagde Attarsuatsiak ved sin
Bortgang i Qvindernes Paahør: »naar Ikersæt kommer, vil jeg dræbe
ham.« Da nu Ikersæt kom, gik en af Qvinderne ud og sagde til ham:
»naar Attarsuatsiak kommer, vil han dræbe dig. Han kommer vist
snart, løb din Vei, inen du maa ikke tabe Veiret!« Derpaa ilede
Ikersæt afsted med sin Tok i Haanden, og naaede lykkelig sit
Hjemsted. Da Attarsuatsiak kom hjem og trak sin Pels af, turde
Qvinderne i deres Angst ikke fortie det, men sagde: »Ikersæt er borte,
gaaet sin Vei!« Derpaa tog han hurtig Pelsen paa igjen, men da
han, uden at naae ham, troede at komme hans Boplads for nær,
vendte han om igjen.
Derefter opdrog denne Ikersæt sig selv og øvede sig i Kræfter,
til Kamp mod Attarsuatsiak. Endelig, da han var bleven stærk og
fuldvoxen, tog han sig en Kone, og gik paa Besøg hos Attarsuatsiaks
Slægfredkone, for at træffe ham der. Hans Venner fulgte ham om
Sommeren i Baad, hvorpaa de alle opholdt sig ved hendes Boplads.
Imidlertid vilde Attarsuatsiak, som intet vidste derom, paa Besøg hos
sin Slægfredkone, og bad en af de Samboende, et ungt Menneske, om
at følge med sig. Da den Unge ikke vilde, skjændte han paa ham
indtil hans Farbroder omsider flk ham overtalt til at følge med, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
