Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 101. Angakokken fra Kakortok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•280
var bleven rask igjen, reiste de videre og byggede deres Yinterbolig
ligeoverfor Nouk. Forst paa Vinteren pleiede Angakokken paa
Sælhundefangst at mode en lille sort Kajakmand; engang sagde han til
denne, at han skulde tage hans Datter Kakamak. Den anden sagde;
»jeg vilde nok have hende, men Qvinderne sige, at jeg er altfor
sort.« Angakokken brød sig ikke om hvad han sagde, men førte ham
til sin Datter og sagde: »siden du er saa lystig og forfængelig, vil
jeg her give dig en god Erhverver til Mand.« Kakamak sagde ikke
et Ord, -men om Aftenen tog hun liam dog. Engang kom denne
hendes Mand hjem med tre Sælhunde, men da lian ikke havde Tobak
i Haanden, og vilde sætte sig hos hende, sparkede hun ham ned af
Brixekanten, hvorpaa han reiste sig og satte sig paa Sidebrixen. Der
siges nemlig at Kakamak holdt meget af Snuus, og da Manden havde
lært hende at kjende, bragte han engang sin Fangst til Nouk og solgte
den der for Tobak, hvorover hun blev rigtig glad. Omsider fik
Kakamak en Søn, hvorover Bedstefaderen blev meget lykkelig; men
engang hændtes det pludselig, da den lille begyndte at løbe omkring paa
Brixen, at han udstødte et Skrig, hvorpaa Blodet styrtede ud af Næse
og Mund, og han døde med det samme. — Anden Gang fik hun en
Søn, men da denne havde opnaaet samme Alder, som den forrige,
dode han paa samme Maade. Men da det endelig ogsaa gik ligesaa
med den tredie, foretog Bedstefaderen som Angakok en
Aandebesvær-gelse. Men da han intet opdagede, sagde han: »fordi de ere mig for
nær i Slægt, kan jeg intet opdage; henter derfor Kajuernek.« —
De droge derpaa hen med en Baad og hentede Kajuernek. Da denne
om Aftenen havde manet, udsagde han følgende: »at dengang
Kaka-maks Børn døde, havde hendes Svigerinde skjændt paa hende og sagt,
at hun var brødefuld og havde en Angiak, og at det var denne
An-giak, som havde dræbt Børnene.« — Da Broderkonen hørte dette,
sagde hun ikke et Ord. Fremdeles manede Kajuernek og udsagde:
»jeg seer hist nordfra en Kajak komme, Kajakken er af et
Hundehoved. Nu kommer den nærmere, nu er den i Huusgangen, men den
kan ikke komme op igjennem Indgangen.« — Derpaa udspurgte
Angakokken ham saaledes; »hvem har du til Pose, nævn din Pose« (d.
e. »Moder« i Angakok-Sproget). — Da de derpaa lyttede under
almindelig Taushed, hørtes der fra Opgangen en Barnestemme, som
sagde: »jeg har Kakamak til Pose.« — »Hvor har du hjemme?» —
»Paa Øen Alangok er jeg født.« —Da den sagde dette, raabte
Broderkonen: »nei, Kakamak har ikke gjort saaledes, jeg er Moderen, nævn
din Moder!« — Atter hørtes der en Barnerøst fra Huusgangen:
»Kakamak er min Moder,« — og atter: »paa Øen Alangok er jeg født,
alle mine vordende yngre Brødre har jeg dræbt!« — Kajuernek bød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
