Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 106. Hexemesteren Mauvak - 107. Rensjægerne i Kangerdlugsuak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•294
følgende Dag døde den unge Mand, som liavde holdt paa hende; den
anden derimod var ogsaa nær ved at døe, men kom sig dog igjen.
Den sidstes Navn var Anartalik. Der siges nemlig at han havde
noget Skarn (Anak) til Amulet, og at som Følge deraf de Dyr, som
han harpunerede, aldrig bed i hans Redskaber.
107. Rensjægerne i Kangerdlugsuak.
(Fortælling fra Kangamiut i Sydgrønland.)
Der fortælles, at Rensjægerne fra Kangerdlugsuatsiak og
Narsa-miut, naar de droge ind i Kangerdlugsuak (Søndre Strømfjord), pleiede
at leire sig ved Itivdlinguak, og at Rensjægerne fraAmerdlok kom til
det samme Sted nordfra, hvorpaa de gjensidig kom til Gjæstebud hos
hinanden, og Amerdlokkerne pleiede at beværte med Mad af Hvalfisk.
De droge derpaa i Forening op i Kangerdlugsuak og vare meget
for-nøiede. Men nogle af Amerdlokkerne, som kom længst ind i
Fjorden, havde engang Uheld med Jagten og kom i Mangel for
Fødemidler. Under disse Omstændigheder fangede de et lille Rensdyr, som
ikke havde Blod, og alle de som spiste af det bleve ganske
afkræftede, SBä 3.ti de intet kunde udrette. Derfor vendte de om og droge
ud af Fjorden igjen; men paa Veien bleve de efterhaanden syge.
Først døde en af dem, ved Navn Naisaliko, og de kaldte Landet, hvor
han dode, efter ham Naisaliko-Sletten. Dette store Fladland er yndigt
at see paa. Atter som de reiste videre døde Arnanganek paa en
Plads, som de derefter kaldte Arnanganermiut.
Det følgende Aar forbleve nogle af Narsamiutterne ved
Yderkysten for at fange Helleflyndere, de andre derimod droge atter ind i
Kangerdlugsuak paa Rensjagt. Paa Veien mødte de Igiliks fra
Itivd-lek. Qvinderne i den Baad, som de mødte, vare meget uartige; de
raabte: »Itivdlersuak er et yndigt Land, der ville I finde Bær saa
store som Kajakpelse, og naar Vinden er sydlig, saa løbe Livene
opefter, langt ind i Landet!« - Men det var lutter Løgn, hvad de
fortalte.
Men de Narsamiutter, som forbleve paa Yderkysten for at fange
Hellefisk, fik Besøg af Sydlændinge, som vare paa Reise til
Amerd-lok. Engang kom der en temmelig stor Baad, som tilhørte
Ajugau-saks Familie, som havde en Angakok med sig. Deres Qvinder vare
ogsaa meget uartige; de sagde blandt andet: «idag hældede vor Baad
slemt til den ene Side, men det var fordi vi kun havde trukket
Been-klæderne paa det ene Been !« — Forøvrigt vare disse lutter kraftige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
