Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 108. Savanguak, nyere Fortælling fra Kangamiut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•296
108, Savanguak.
(Fortælling fra Kangamiiit i Sydgrønland )
I Nærheden af Kangerdlugsuatsiak boede en Mand ved Navn
Niumak, hans Kone hed Kujapigak og de havde én Søn, hvem de
gjerne vilde skaffe en Hustru. Niumak havde fra Ungdom af hverken
holdt af Sang eller af Dands. Naar der var üands, lod han som om
han slet ikke saae det; derimod pleiede han strax at komme frem,
naar de prøvede Kræfter. Selv naar de alle vare imod ham, kunde
de dog ikke trække Remmen fra ham , naar de nemlig prøvede
Armkræfter ved at trække i begge Ender af en Rem med Haandtag af
Træ. Paa samme Maade brugte de ogsaa at slaae paa hverandre med
en knyttet Næve, og den som først viste Tegn til Smerte, havde tabt.
Naar de ikke havde andre Maader at prøve Kræfter paa, pleiede de
at fastgjøre en lille Kugle af Træ i hver Ende af en Rem, og at holde
Kuglen fast med deres Bagdeel. Den som kunde trække Remmen til
sig, var den vindende. Engang da de saaledes havde været sammen
med Beboerne af Kangerdlugsuatsiak, tog Niumak en af disses Piger,
ved Navn Savanguak til Hustru for sin Søn, og holdt meget af denne
Svigerdatter. Om Sommeren gik han engang ene i Kajak til
Mundingen af Kangerdlugsuak, og da han steg paa Land, saae han et
Skib komme seilende ind imod Landet. Niumak skyndte sig ned i
sin Kajak og roede ud. Da han kom til Siden af Skibet, saae han
Trappen hænge ned, men ikke et Menneske. Han raabte, men der
var ingen, som svarede. Derpaa steg han ud af Kajakken, krøb op
paa Dækket og gik ned i Kahytten; men da han heller ingen
Mennesker fandt der, gik han atter op omkring paa Dækket, og han
bemærkede, at Roret var istykker og at Mandskabet havde forladt
Skibet, uden at tage Seilene ned. Han forblev ombord indtil han var
dreven med Skibet ind imellem nogle Smaaøer, hvorpaa det kom paa
Grund, og han roede hjem i sin Kajak for at hente en Baad. Da
han atter kom ud til Skibet med sine Folk, toge de Ophold paa
samme og fandt, at Lasten var ganske urørt. De kjendte næsten
intet til Kavdlunakkerne dengang, skjøndt de vel havde seet
Hvalfangere. Da de kom ned i Kahytten, fandt de saadanne Perler, som
de pleiede at faae fra Hvalfangerne; de toge dem og bleve paa engang
rige. Derpaa gik de ogsaa ind og undersøgte Lasten, men de kjendte
aldeles ikke de Fødevarer. Efter at have taget en stor Tønde op paa
Dækket og slaaet Bunden ud, var den fuld af et Slags Perler uden
Huller; det var nemlig graae Erter, og de styrtede dem i Søen. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
