Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 110. Kuniliuse og Pitruse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•304
HO. Kuuiliuse og Pitruse.
(Fortælling fra Kangamiut i Sydgrønland).
Kuniliuse, som boede paa Narsamiut, øvede sig som Angakok,
og man meente, at han ville opnaae megen Duelighed, men han havde
endnu ikke foretaget nogen Aandeflugt, men kun givet sig tilkjende.
Paa samme Plads boede der en Mand, ved Navn Pusiminguak, som
var Hexemester (Uiseetsok). Da han blev misundelig paa liiin og
meente, at han kunde blive farlig, besluttede han at berøve ham hans
Angakok-Evne, hvilket han en Nat, medens de Andre sov, feiede
hele Gulvet ud med Vingen af en Skarv. Da nu Kuniliuse en Aften
skulde mane Aanden, og de havde slukket Lamperne, hørte de ham
græde inde fra den mørke Deel af Huset, og da de tændte Lamperne
igjen, laa han endnu midt paa Gulvet og græd, fordi han mærkede,
at han var berøvet sin Angakok-Kraft. I fem Dage holdt han sig
inde og sørgede; derpaa gik han atter ud, og fra den Tid af øvede
han sig i Hexekonster. Der var en udmærket god Fanger paa Stedet,
som var døbt og havde Navnet Pitruse (Petrus), de Indfødte kaldte
ham Sagdliligak; han kastede aldrig feil. Denne unge Mand
besluttede Kuniliuse at forhexe. Han gik derfor ned til hans Kajak, tog
hans Halvpels, og udskar et lille rundt Stykke af den, lige for Brystet,
og ligeledes udskar han et Stykke af Kajaksædet. Men da Pitruse
tog sin Halvpels og sit Sædeskind, og saae at der var skaaret af
dem, kom han ind og viste dem frem og sagde: »hvo har udskaaret
noget af disse? Hvis Gjerningsmanden har en ond Tanke, vil han
vistnok skade sig selv.«
Den éamme Pitruse levede kort efter den Tid, da Hvalfangerne
udkastede Mattak ved Umanak. Selv havde han ikke seet
Hvalfangerne, men han eiede endnu Hagel, som hans Fader havde kjøbt
af dem.
Pa Pitruse næste Gang kom hjem fra Fangsten, fortalte han, at
han havde harpuneret en Sælhund, men at Harpunen var gaaet ud.
Derimod kom Kuniliuses Søn senere hjem med den samme Sælhund,
efterat have fundet den som Aadsel. Da Pitruse ikke vilde have
den, sagde Kuniliuse til sin Søn, at han skulde beholde den.
Saaledes gik det derefter hele Vinteren igjennem. Pitruse mistede
bestandigt sine Sælhunde, og Kuniliuses Søn bragte dem hjem som
Driv-aadseler, og Pitruse sagde, at den der havde fundet dem, skulde
beholde dem. Men engang, da Dagene længedes, hændtes det, at
Kuniliuses Søn borteblev i Kajak. Da de søgte efter ham, og fandt
hans Lig, udbrød Faderen i Jammerklager, satte sig saa langt tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
