Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 110. Kuniliuse og Pitruse - 111. Morderen fra Kangilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•305
paa Brixen, at han ikke naaede Kanten med sine Hæle, og vedblev
at jamre: »Ak! jeg elendige, hvorfor gjorde jeg dog saaledes?« Efter
den Tid sørgede han, og blev ganske taus.
Engang om Foraaret vare nogle Kajakker sammen, og saae en
Hvalros dukke op. Pitruse vendte sig til Kuniliuse eg sagde: »ro
du ind paa den, den vil være dig et Middel til Adspredelse, jeg vil
imidlertid see til.« Da Hvalrossen dukkede op igjen, roede Kuniliuse
ind paa den, men Pitruse roede rask tæt bag efter ham og idet
Kuniliuse havde sat Harpunen fast, greb hiin Bagstævnen af hans Kajak,
og skubbede ham hen mod Hvalrossen. Da Dyret reiste sig op af
Vandet lige for ham, kastede han sin Fangeblære ud og flygtede,
medens Hvalrossen trak Blæren under Vandet. Ved denne Leilighed
var det første Gang efter Sønnens Død, at man saae Kuniliuse lee,
og idet han vendte sig til Pitruse, sagde han: »takket være du, som
ikke er undseelig; blot jeg vidste hvad jeg skulde betale dig med,
fordi du flk mig til at lee igjen.« — Engang senere vare mange
Kajakker paa Hvidfiskefangst; paa Hjemveien saae de et Stykke Iis,
der nøie lignede en Hvidfisk, som svømmede op paa Vandet. De
unge Mennesker sagde: »lader os bruge det til at narre vore
Qvind-folk med!« — Derpaa satte de en Fangeblære paa Iisstykket og
slæbte det ind ad Landet til under lydelig Samtale. Da Qvinderne
saae dem fra Land af, begyndte de at raabe, og først da de havde
bragt Iisstykket til Land, og Qvinderne skulde flense, saae disse, at
de vare narrede. Men da Mændene næste Gang alle vare i Kajak,
talte Qvinderne sammen om, hvorledes de vel skulde hævne sig.
Ku-niliuses gamle Moder, Engiluk ved Navn, sagde: »hvad, om I brugte
mig som Middel til Hævn, idet jeg lader, som om jeg er døende?«
Da Kajakkerne saaes komme, gik et Par af Qvinderne dem imøde og
sagde: »den stakkels Engilnk ligger deroppe og er nær ved at døe.«
Mændene begyndte, efterhaanden som de kom ind, at jamre over
Engiluk, men da de alle vare komne, sprang hun pludselig op med en
høi Latter og sagde, at nu havde de hævnet sig. Men derover blev
Kuniliuse meget vred.
111. Morderen fra Kangilinek.
(Fortælling fra Frederiksliaab i Sydgrønland).
Blandt Kangilinekkerne fandtes der en vældig Mand, som
udmærkede sig ved Styrke og Behændighed, men ingen vidste, at han
ogsaa var en Morder. Engang gik Nikamiutternes eneste Erhverver
i Kajak nordpaa, satte over Ikiktjorden, kom til Landet vedNugatak,
Riuk: Edkiiaoiekc Eventyr ob- Sagn. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
