Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 112. Om nogle af de sidste Hedninges Skikke i Godthaabs-Fjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•308
de droge hjem, hexede disses Angakok en Storm over dem, da de
vare nær ved at lande. Østenvinden kom pludselig, og Kornukkerne
forliste med Baaden. De som dreve paa Land, bleve begravede; deraf
flk Stedet Navn af Iliverpagsu’it (de mange Grave).
Uvist om fer eller senere, boede der en berømt Angakok paa
Karra, som aldrig har havt sin Lige i Godthaabs Fjord. Der siges,
at i gamle Dage var Karra i flere Vintre beboet. Vedlluliak var der
megen Fangst af Sælhunde om Vinteren, og naar de kom i
Forlegenhed for Krudt og Bly, brugte de kun een Bøsse, som aldrig skjød
feil. De skiftedes om at bruge den, skjøndt Fangsten var saa stor.
Engang om Morgenen ved Vintertid sagde deres Spaamand: »idag
ville vi faae noget nyt at see, jeg aner noget op ad Dagen.« Da han
gik bag om Fjeldet Inajuaktorsuak, saae han henimod Landtungen en
Bjørn, som svømmede i Vandet, De lode den krybe op paa et Næs,
lidt nordenfor d-em, men ligesom den kom paa Land blev den
forvandlet til en Ørn, som fløi bort; denne skulde bringe Ulykke over
dem, sagde han.
Paa den Tid reiste deres Angakok til Nouk (Godthaab), hvor
Præsten vilde omvende ham, men han vilde ikke. Præsten sagde:
»er du virkelig saa stor en Angakok, saa siig mig hvorledes Verden
er?« Han svarede: »som et Æg.« Præsten sagde: »du har Ret, som
et Æg; men omvend dig!« — Men Angakokken vilde ikke troe paa
Præstens Ord; lian stolede paa sig selv, at han vidste alt omkring
sig ved sin Konst. — Men paa samme Tid bemærkede Angakokken,
at Landet om ham blev mindre, og han sagde det til sine Ledsagere,
men vilde dog alligevel ikke omvende sig. I det samme stod han
stille og sagde, at han var nær ved at falde ned. Nu først vilde
han strax omvende sig og døbes. Derpaa viste man ham en Bog
for at han skulde læse, men han kjendte ikke engang Bogstavet A;
derfor kunde han ikke blive døbt, fordi den hellige Skrift skulde
opfyldes, som siger, at den, der ikke kjender noget til Frelseren, ikke
skal indlemmes i hans Daab. Kort efter opgav han Aanden og lidt
efter hørtes der en buldrende Lyd under Gulvet, som nærmede sig og
bragte den Døde ilive igjen, da den naaede ham. Han levede nogen
Tid paany, og døde saa igjen. Paany kom Bulderen, og han blev
atter levende. Saaledes døde og levede han flere Gange, og da han
saaledes slet ikke kunde døe rigtig, sagde en Mand, ved Navn
Kila-lugarujak, at de skulde hente et Kajaksæde, hvorpaa hans Søn
hentede et saadant, som var af et Hundehoveds Skind. Da han nu næste
Gang opgav Aanden, bedækkede de hans Ansigt med Skindet. Atter
kom Bulderen til ham, men kunde nu ikke mere gjøre ham levende,
da han nu først var rigtig død. — De Udøbte sagde, at denne An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
