Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 112. Om nogle af de sidste Hedninges Skikke i Godthaabs-Fjord - 113. Morderen Parpak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•309
gakok var saa mægtig, at lian var nærmest efter Tornarsuk; derfor
vilde denne ikke stege ham, men de andre stegte og spiste han.
Ja, de Udøbte brugte jo andre Skikke, da de ingen Fornuft havde.
113. Morderen Parpak.
(Fortælling fra Godthaab i Sydgrønland).
Ikke saa langt tilbage i Tiden, nemlig da de Indfødte begyndte
at omvende sig, nogle endnu vare Hedninge, andre døbte, fortælles
følgende Tildragelse at være foregaaet.
Nær Kangek, paa Karajugtok , boede to Brødre, af hvilke den
ældste hed Parpak, den yngste Kassak, begge gode Fangere. Der
siges, at naar de solgte Spæk til Kjøbmanden, blev en stor Baad fuld
af deres Fangst alene, og Kjøbmanden holdt tilvisse meget af disse
Brødre. Parpak og hans Broder holdt ogsaa meget af alle, siges der,
og naar der kom mange Kristne og besøgte dem, gave de dem fuldt
op at spise af deres Fangst. Men hvo skulde troe det — hverken
de Indfødte eller Kavdlunakkerne havde opdaget, at Parpak var en
stor Morder. Naar han havde havt Besøg af de Døbte og de skulde
vende tilbage til deres Hjem, fulgte han dem paa Veien, og den som
skulde hjem, kom aldrig hjem. Dengang først begyndte man at lægge
Mærke til, at Parpak var en Morder, og da hans yngre Broder
erfarede det, skammede og undsaae denne sig over den ældre. Da Kassak
var et godt Menneske, som ikke slog Folk ihjel, irettesatte lian
Broderen, fordi han havde dræbt nogle Døbte, og bød ham ikke at gjøre
saaledes ved de Døbte. Da nu alle havde hørt, at Parpak var en
Morder, pleiede de ikke at gaae ene ud i Kajak, men undertiden gik
to, undertiden flere Kajakker i Følge, da de frygtede ham. Der siges,
at engang om Foraaret gik Beboerne af Kakok ud for at fange
Nepi-setter (Steenbidere), og en Døbt, ved Navn Kristian Fredrik gik over
til den vestlige Side af Kakok, til Elven. Pludselig møder Parpak
ham og dræber ham, da han var ene. Man siger, at Beboerne af
Kakok havde hørt et Skrig, men ikke vidst hvorfra det kom; men
siden fandt de, vesten for Kakkarsuatsiak en Kajak og et Lig,
sam-mensurrede og stukne ind i Kasuks-Hulen. Da efter den Tid alle
Mennesker begyndte at passe paa Parpak, blev denne bange og begav
sig nordpaa, men efterlod, som der fortælles, sin Svoger ved. Kakok.
De Gamle ved Kakok søgte efter dem, men kunde ikke finde dem; da
han var flyttet nordpaa, saae de ham ikke mere. .Senere fortælles
der, at da Parpak laa paa Dødsleiet, havde han angret, at han havde
dræbt de Døbte. Der siges nemlig, at hans Anger hidrørte derfra, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
