Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 118. Om den falske Profet Habakuk, Fortælling fra den nyeste Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•321
»Nai, Nai, Nai.« — Atter en Anden: »Krabbe-Øine.« — »Nai, Nai,
Nai.« — Tilsidst sagde En: »en Vind.« — Habakuk svarede paa
Dansk: »Ja, Ja, Ja.« — En anden Gang tabte Habakuk Veiret og
vendte Øinene. De Andre raabte: »Vee os! naar han vender det
hvide af Øinene ud, vil Verden forgaae!« — Atter engang hændtes
det, at medens de alle vare samlede og hylede af Graad, brøde de
midt under Graaden pludselig ud i Latter. Der siges ogsaa, at
hver-gang nogen havde fanget, skjænkede han Habakuk noget af sin Fangst,
og naar nogen kastede feil efter en Sælhund, begyndte han at græde,
fordi han frygtede for Slcjænd af Habakuk.
Da jeg ikke veed mere, har jeg sluttet her, maaskee der endnu
er Nogen, som kan fortælle mere. Naar Folk blive samlede, vil det
vise sig. Jeg tænker, at de, som ikke ere glemsomme, endnu kunne
erindre det mærkeligste.
(Anden Opskrift.) Den Aften, da de hørte det banke paa
Husets Tag, og da Maria Magdalena sprang op og satte sig
skjæl-vende paa sin Hovedpude og skar Tænder, rystende over hele sit
Legeme, begyndte de først egentlig at troe. Fra den Tid er det
vanskeligt at fortælle alt, paa Grund af deres Skikkes og Optøiers
Mangfoldighed. De Ældste, som endnu have kjendt Habakuk, ere
bortdøde. De Yngre have fortalt et og andet, som de have hørt af de
Gamle, og alt dette har jeg samlet under eet og opskrevet, som følger:
Hele hiin første Vinter var det blot Beboerne af Kangerdlugsuatsiak,
Narsamiut og Kangamiut, der brugte Habakuk som Profet. Om
Foraaret sluttede ogsaa Beboerne af Ikamiut og Maneetsormiut sig til
dem. Der siges, at to Kajakker droge til Maneetsok, d. e. Kolonien
Ny Sukkertoppen, og at en af dette Steds Beboere, ved Navn Simeon,
netop vilde gaae ud om Morgenen, da han ikke anede, at der var
kommet Fremmede. Det var netop Lavvande, og da han saae ud
over Iiskanten, gjenkjendte han strax de to Kajakmænd fra
Kangerdlugsuatsiak. Da han var gaaet lidt tilside og de vare krøbne op over
Iiskanten, kom den ene hen til ham og rakte ham Haanden, men han
kunde ikke begribe, hvorfor han gjorde saa, da det ikke er
Grønlændernes Skik. Da han havde taget ham ved Haanden, kyssede
han ham og gav slip igjen. Derpaa gjorde den anden Fremmede
ligesom den første, trykkede hans Haand og kyssede ham. Simeon kunde
ikke begribe, hvad det skulde betyde, men han tænkte da han
derpaa gik ud i Kajak, at de maaskee havde gjort saaledes fordi de
havde følt saamegen Længsel efter ham. Da han kom tilbage igjen
Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
