Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 118. Om den falske Profet Habakuk, Fortælling fra den nyeste Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•322
mærkede han, at allerede mange af Pladsens Beboere troede paa dem,
og fra den Tid af begyndte mange fra Omegnen at reise hen til
Ha-bakuk. Da Habakuks Slægfredkone blev frugtsommelig sagde de, at
det var skeet ved den hellige Aand. Hvis Barnet havde været en
Dreng, vilde det vist være blevet meget berømt. Dengang de straffede
Qvinden, som de beskyldte for at være en Hex, vare Anangnia og
Jui’tle netop i Kajak; men da senere Liget drev iland, gik de hen,
sloge og knuste den Dødes Hænder ligeledes med Stene, for ogsaa at
kunne deeltage i hendes Afstraffelse. Dengang de gjettede Gaader
og Habakuk sagde: »Ja, Ja, Ja,« var der een iblandt Tilhørerne, som
fik alle de andre til pludselig at bryde ud i Latter, men efterat de
saa alle havde leet en Tidlang, begyndte de ligesaa pludseligt at græde,
og naar der var nogle iblandt dem, som ikke kunde faae Taarerne
frem, sagde de Andre: »naar du lægger Hovedet bag over og gaber,
vil du komme til at græde.« Engang, da de ligeledes gjettede
Gaader, sagde Habakuk: »hvem ligner den Sagtmodige?« Da de gjettede
og En sagde: »et stort Dyr,« svarede Habakuk: »Ja, Ja, Ja.« —
Dengang Habakuk fordreiede Øinene, troede de, at naar det Sorte af
Øinene forsvandt under de øverste Øienlaag, skulde Verden forgaae.
Engang kom de ogsaa meget ærbødige til hans Kone og sagde: »Maria
Magdalena, naar skal Verden forgaae?« Da hun saa saae op paa
Himlen, sagde hun: »dens Beskaffenhed er endnu god« — hvorpaa de
glade bragte dette Budskab omkring til de Andre. Dengang Habakuk
kaldte Konerne til sig for at rense dem for deres Synder bag et
Forhæng, vare der nogle af dem, som syntes godt om det og talte
ind–byrdes om hvad han havde gjort ved dem. Engang lod han ogsaa alle
Pigerne opstille sig langs Væggen i en Række, for at undersøge,
hvorledes de vare. Udfaldet af Undersøgelsen kjender jeg ikke, men lian
begyndte med den yderste og befølede dem alle, idet de maatte staae
reiste, med Ansigtet vendt imod ham. Naar der var nogen iblandt
dem, som ikke vilde have dette, befalede lian dem at gaae ud og ikke
at være med.
Mange af Mændene gav han Navne efter Himlens Beboere. Vi
erindre dog endnu kun den ene, nemlig Matiuse. Naar Matiuse kom
hjem med en Sælhund paa Slæb, raabte de: »Jesus kommer slæbende,
Jesus kommer slæbende!« — Matiuse var et ungt Menneske, som
holdt meget af at indbilde dem noget. Engang gik Matiuse ud og
sagde: »naar jeg blinkede, faldt der et Lys ned fra Himlen.« En
anden Gang gik han ud, kom ind igjen og fortalte: »jeg har seet to
Engle, den ene skelede, den anden skelede ikke, den ene spiste Hjerne
med en daarlig Kniv.« En anden Gang kom lian hjem og fortalte, at
han havde været i Slagsmaal med en Bjørn, og han fremviste sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
