Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 143—144
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•333
om at drage ud for at opsøge de Borteblevne, og de lovede ham
derfor, at naar han kom lykkelig tilbage, skulde han faae hvilken af
Pigerne, han vilde, til Kone. Skjøndt den Gamle var halt og kun
havde een Ilund, tik han dog saa stor Lyst, at han begav sig paa
Veien med sin Slæde. Han kjørte indenom hele Fjorden, og kom
omsider til en Plads med mange Huse, hvorpaa han standsede og
ventede til det blev mørkt. Om Aftenen nærmede han sig til et af
Husene, og da han kiggede ind igjennem Vinduet, saae han, at det
kun var beboet af en Mand og Kone. Disse indbøde ham til sig og
fortalte ham om deres Samboende, som alle vare Drabsmænd. Manden
i dette Huus var den eneste, som ikke begik Drab, og paa Grund af
hans Styrke kunde de Andre ikke magte ham. Værten sagde
endvidere til sin Gjæst, at han blot skulde være meget dristig og lade
som om han var en vældig Karl, men iforveien skulde han overskære
Bindselerne paa deres Slæder. Den følgende Morgen blev den gamle
Ungkarl indbudt til en stærk Mand paa Pladsen. Han fulgte strax
Indbydelsen, men forinden han gik ind i Huset, indgned han hele sit
Ansigt med Spæk, saa at det saae ud, som om han svedte stærkt
af Vrede. Derpaa gik han rask ind, satte sig ved Siden af den
Stærke, kneb ham og sagde^ idet han saae ham lige i Øinene: »1
ville nok være rigtig mandige, siden I have indbudt mig?« Da han
havde sagt dette, bleve alle Mændene i Huset ganske tause, og ingen
vovede at røre ham. Den følgende Morgen reiste han igjen. Da han
var kommen et godt Stykke bort, raabte hans Værtinde: »den
Fremmede reiser, uden at være saaret!« Derpaa ilede de alle efter ham i
deres Slæder, men Slæderne gik efterhaanden istykker, kun een, hvis
Bindseler ikke vare overskaarne, var lige ved at naae ham. Men den
gamle Ungkarl spændte sin Bue og skjød ham gjennem Brystet. Da
han slåp uskadt hjem, bleve Qvinderne saa glade, at de qvalte ham
af bare Kjærlighed.
144. En gammel Mand, som havde to Sønner, blev blind. Da
han hørte Sønnerne tale om deres Rensjagt, kom han til at tænke
paa de glade Ungdoms Dage, som han havde tilbragt paa
Rensdyrjagten, og han bad Sønnerne bringe ham hen til Egnen, hvor
Rensdyrene jagedes. De bragte ham op paa en stor Slette, og da han
hørte, at han nu var der, udbrød han i Glædesraab; men Sønnerne
opdagede midt paa Sletten en lille udhulet Fordybning, der var
belagt med Græsuld (Kjærduun, laaddent Frø), og de saae, at det var
en Amaroks Bolig. Snart efter hørte de en brølende Lyd, som
nærmede sig, og de begave sig paa Flugten, idet de skiftedes til at bære
deres Fader paa Skulderen. Men inden de naaede Strandbredden,
saae de allerede Dyret komme springende, og for at naae deres Ka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
