Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 144—146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•334
jakker, kastede de Faderen paa Jorden og løb videre. Medens
Ama-rokken opholdtes ved at angribe Faderen, undslap de i deres
Kajakker. Da de kom hjem, fortalte de, at de havde kastet deres Fader
for Amarokken, men de bleve snart grebne af Anger. Om Vinteren
øvede de sig og den yngste lavede sig et Spyd. Om Sommeren droge
de ud for at see Stedet, hvor deres Fader var død, og de kom til
Sletten og fandt Amarokkens Bolig, i hvilken der nu var Unger. De
udsøgte sig et Tilflugtssted paa en steil Klippe, i hvilken der var en
Revne, netop tilpas for to Mennesker. Den yngste, som var den
behændigste, sprang først derop, og hjalp den anden efter. Derpaa
sagde han til den ældre, at han skulde vente paa ham medens han
selv gik hen og ventede paa de gamle Dyrs Ankomst. Først kom
Handyret med et Rensdyr i Gabet. Da det ikke hørte Ungerne pibe,
kastede det sin Bid og løb til; men pludselig sprang Manden, som
imidlertid havde dræbt Ungerne, op af Reden og dræbte Amarokken
med sit Spyd. Lidt efter kom Hundyret paa samme Maade, men dette
var endnu større. Den ældre Broder kunde blot see en Støvsky
der hvor de kjæmpede, hvorpaa den yngre kom frem, forfulgt af
Amarokken. Men i det samme som den skulde gribe ham, sprang
han op til Broderen, hvorpaa de væltede en Steen ned paa den og
dræbte den.
145. Pigen Avigiatsiak, som stod og sleb en Kniv ved
Strandbredden, blev tagen af en Hval, og fulgte med Hvalfiskene. Da hun
blev kjed af dem, flygtede hun og kom blandt Sælhundene, og blev
til en sortsidet Sælhund. Derpaa blev hun forvandlet til en spraglet
Sæl og tilsidst til en Fjordsæl. Men da hun som Fjordsæl vilde drage
Aande ved et Hul i Isen, mærkede hun en kløende Fornemmelse i
Hovedet, og strax efter var hun ovenpaa Isen. Hun var nemlig fanget,
blev slæbt hjem og sønderskaaren inde i Huset; men da hendes Hoved
blev kastet hen under Brixen, smuttede hun ind i Livet paa den
Mands Kone, som havde fanget hende. Hun fødtes derpaa og fik
Navnet Avigiatsiak.
146. Engang opslog Besætningen af en Baad sin Vinterbolig inde
i en Fjord, hvor ingen andre Mennesker vare. De havde paa dette
Sted et smuk Efteraar og en udmærket Fangst, saa at de opstablede
flere Lag af Sælhundekroppe ovenpaa hverandre for Vinteren; men
senere hen blev Luften overtrukken, og Veiret slet med megen Snee.
Tilsidst begravedes den opstillede Baad under Snee, og de maatte
opstille de længste Teltestænger, for at betegne det Sted, hvor
Sælhundene laae. I lang Tid kiftide de ikke komme ud af Huset; omsider
toge de en lang Stang og ståk den ud igjennem Sneen, som laa foran
Vinduet. Ved at bore med Stangen, fik de omsider Lysning at see
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
