Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 150 - 151 - 152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•338
atter tomhændet. Engang sagde Ataliarsuk til sin Kone: »imorgen
skal jeg nok narre dem igjen, det Pak, men I skulle ikke lade eder
mærke dermed.« Dagen efter gik han ud igjen i Kajak, men blot
om i en Bugt bag det nærmeste Næs. Der passede han paa, til alle
de Andre vare tagne ud. Da nu alle Kajakkerne atter vare vendte
tilbage, roede han et Stykke ud fra Land, men vendte snart om igjen,
og da han kom saa nær, at de kunde høre ham paa Pladsen, raabte
han: »der kommer strax et forbandet Skib, nogle fordømte Røvere,
jeg er nok nødt til at blive her, siden jeg ingen Baad har.« Der blev
stor Uro paa Pladsen. Ataliarsuk kom imidlertid nærmere. Af og til
maatte han bukke sig forover for at skjule sin Latter, hvorpaa han
reiste sig op igjen og lod som om han græd. Men alle de ändre
Beboere paa Pladsen skare blot deres Baade løse, og derpaa i Vandet
med dem og afsted. Dagen efter gik Ataliarsuk omkring til de
nærmeste Pladse for at forhøre sig om de Bortdragne, men da ingen
havde seet noget til dem, tog han deres Telte og øvrige
Efterladenskaber, og led ingen Mangel mere.
151. Oprindelig boede der ved Iluligsat kun en enkelt Mand med
sin Kone, uden andre Mennesker i Nærheden. Engang mødte Manden
en fremmed Kajak, men kunde ikke begribe hvo det kunde være og
roede derfor efter den, men den flygtede bort, efterladende en Sælhund,
som den havde paa Slæb og som Manden nu tog hjem ined sig. En
anden Gang havde han sat Harpunen i en Hvidfisk, men denne løb
hort med hans Fangeblære. Da kom den samme fremmede
Kajakmand, som var Ingnersuak, og tog den, men efterat de havde
skjænd-tes om Besiddelsen af den, gav han den tilbage. Senere var hans
Kone en Aften udenfor og bankede frosset Spæk. Hun kom ind og
sagde: »hvad er det for en Hund derudenfor?« Manden gik ud og
dræbte Hunden. Senere hen hørte de en Aften Nogen raabe udenfor:
»hvo har dræbt min Hund? Den Frygtsomme, derinde kom ud!«
Manden gik ud, idet han ståk foran sig ud igjennem Udgangen med
sin Kniv. Den Fremmede flygtede, og da Manden vedblev at forfølge
ham, saae han, at han løftedes op i Luften og forsvandt. Om
Foraaret derefter døde Manden.
152. Isigadlagarsuk, en gammel Ungkarl, boede sammen med en
Enke, der havde en Datter. 1 et Huus ved Siden af dem boede en
slet Angakok. Hans Huus havde fire Vinduer og var heelt fuldt af
hans Koner, uden andre Huusfæller. Angakokken kaldte alle dem,
som vare gifte, op til sig om Aftenen for at de skulde høre hans
Aandebesværgelse. En Aften, da Isigadlagarsuk var ene med sine to
Huusfæller, sagde Enken: »min lille Datter hist vilde nok have dig,
hvis du ikke forsmaaer hende.« Isigadlagarsuk indvilligede og Enken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
