Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 152 - 153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•339
viede dem. Den følgende Dags Aften skulde de, som gifte, med for
at liøre paa Aandebesværgelsen, og da der blev kaldet, skyndte de
sig nysgjerrige op til Angakokkens Huus. Denne anviste Manden
Plads paa Sidebrixen, men Konen paa Brixen, efterat han havde taget
Støvlerne fra hende og hængt dem op. Da Besværgelsen var forbi
og Lamperne igjen bleve tændte, vilde Isigadlagarsuk have sin Kone
til at følge med hjem, men Angakokken sagde, at han vilde beholde
hende. Isigadlagarsuk maatte gaae alene hjem. Den følgende Aften
blev han atter indbudt, og Angakokken forhaanede ham og spurgte
ham spottende om hans unge Kone. Saaledes blev han flere Gange
forhaanet, og hans Svigermoder bød ham ikke at hævne sig. Men en
Aften, da han i sin Forbittrelse svarede Angakokken paa samme
Maade, greb denne en Kniv og ståk Isigadlagarsuk, idet han flygtede
ned igjennem Huusgangen, saaledes i begge Sider, at han næsten var
forblødet, inden han naaede sin Svigermoder. Men denne fremtog i
Hast en Amulet, med hvilken hun standsede Saaret. Den følgende
Dag udfordrede han Angakokken til Tvekamp med Bue og Pile paa
en Slette ovenfor Husene. Isigadlagarsuk forstod at krympe sig
saaledes sammen, at Modstanderens Pile alle gik forbi; alligevel skjød
han ikke igjen, førend de begave sig paa Hjemveien. I det Øieblik,
da hans Modstander bukkede sig ned gjennem Indgangen til sit Huus,
skjød han denne lige i Bagdelen. Lidt efter blev der kaldet paa
Isigadlagarsuk, at han skulde komme for at see sin døende Fjende,
og da han kom ind, sad denne halvt opreist, støttet til en
Hovedpude, som var dannet af alle hans Koners opstablede korte
Beenklæ-der, og udaandede.
153. Atlunguak var et forældreløst Barn, som havde
Pleiefor-ældre. Hans Pleiefader sagde til ham, under hans Opvæxt, at han
ikke skulde øve sig paa andet end Klipperevner og at udvide dem).
Atlunguak, skjøndt lille af Væxt, opnaaede derved overordentlige
Kræfter. Ved Siden af dem boede der en Mængde Brødre, som havde
en eneste Søster, der afviste alle Friere og var saa stærk, at hun
greb dem og kastede dem ned igjennem Huusgangen, hver Gang de
kom for at tage hende med Magt. Engang, da Atlunguak var bleven
en god Fanger og havde samlet endeel Skind, bad han sin Pleiemoder
om at berede dem alle til hvide Skind og sye ham Klæder deraf. Da
han havde faaet de nye Klæder, sagde han, »at nu vilde han have
den stærke Pige til Kone.« Han gik lige ind til Brødrene og
forlangte hende. Hun troede at den lille Mand kunde hun let magte,
og vilde gribe ham fra neden og løfte ham op, men han bukkede
hende uden videre sammen og slæbte afsted med hende. Brødrene,
som saae dette, vovede ikke at modsætte sig, og da han havde bragt
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
