Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 153 - 154 - 155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•340
hende hjem, slog hun sig snart tiltaals, blev hans Kone og var meget
tilfreds. Senere hen kom Sydlændingene paa deres Reise nordefter
og leirede sig paa Atlunguaks Plads. Blandt dem var der en stærk
og stolt Mand, som vilde røve hans Kone. Iført nye hvide Klæder
gik han ind til hende, men hun greb ham med Lethed og slæbte ham
udenfor. Nu havde Atlunguak netop henlagt en Bunke Skind, for at
tilberede dem til Baadeskind. Haarene vare begyndte at gaae af dem
og der stod klar Tran i Fordybningerne imellem dem. Da han nu
saae sin Kone komme slæbende med den stolte Sydlænding, lavede lian
et Hul imellem Skindene. Der lagde de ham ned, og da lian kom
op, vare lians smukke hvide Klæder heelt tilsølede af Tran og lian
gik beskæmmet bort. Senere hen saae Atlunguak engang sin lille
Søn komme løbende af Forfærdelse og en Bjørn i Hælene paa ham.
Atlunguak greb Sønnen, holdt ham for sit Bryst og vendte Ryggen
mod Bjørnen. Han gjorde sig haard, saa at Bjørnen ikke kunde gjøre
ham noget. Derpaa slåp han sin Søn og kløvede Bjørnens Hoftebeen.
Da lians Kone derefter kaldte Mændene sammen for at beværte dem
med Bjørnekjød, sagde hun: »I troe maaskee, at den er dræbt med
Vaaben, men Atlunguak har slaaet den. Dengang han tog mig og jeg
stræbte imod, rystede jeg mig, men kunde blot røre mine Fødder og
mit Hoved.«
154. Vecl Kangamiut, Sukkertoppens Distrikt, fortælles der:
»Fordum, da denne Side af Landet endnu var ubeboet, foretog en
Angakok fra Ostkysten en Aandeflugt tvers over den store Landiis,
kom til en smuk Indsø, omkring hvilken der vandrede mange
Rensdyr, og fløi derpaa ud over Kangerdlugsuak og langs Kysten af
Landet til Sydspidsen, og omkring samme tilbage til sit Hjem. Da han
fortalte til sine Landsmænd om det smukke Land og de mange
Rensdyr, som han havde seet, lik de alle stor Lyst til at drage derhen.
Om Foraaret reiste lian med en Mængde Baade i Følge omkring
Sydspidsen af Landet og nordefter. Om Efteraaret toge de Vinterophold
paa Kysten, men den følgende Sommer droge de videre nordpaa, og
han gjenkjendte nu Fjorden Kangerdlugsuak, som han havde seet. Da
de droge ind i Fjorden og kom til det Sted, som nu kaldes
Ikard-lungmiut, gik de op i Landet og fandt den Indsø, som han havde
seet. Fra den Tid af blev Indsøen kaldet Tasersiak. De toge
Sommerophold der, men om Efteraaret droge de ud af Fjorden igjen og
toge Vinterophold paa Narsamiut. Fra denne Plads spredte de sig
senere ad, og saaledes blev Kysten befolket.
155. Kenakersuak var en dygtig Erhverver, som altid havde stort
Hastværk. Om Sommeren, naar de droge paa Rensjagt, vilde han
altid være den første, som naaede Randen af den store Landiis. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
