Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 161 - 162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•345
fra en Kajak. Da man nemlig ikke havde skaaret Spidserne af
Betrækket, var det fulgt med ham, *og derover var han bleven forfærdet
og faldet ned. Senere vovede han sig ikke mere paa Aandeflugt. —
Kuanak drog nordpaa og overvintrede ved Agpamiut. Under Opholdet
her blev han engang, medens han jagede udenskjærs, kæntret og
trukken under Vandet af en Sælhund, som han havde harpuneret.
Da han vaagnede til Bevidsthed igjen mærkede han, at han var paa
Bunden af Havet, og at hans Bedstemoder syslede med liam. Hun
strammede Bindselet af hans Kajakpels tæt sammen, saa at ingen
Deel af hans Legeme var blottet, gav ham et Stykke Skind til Kajak,
og skubbede ham saa opad. Da han dukkede op af Vandet foer han
først langt ud tilsøes, søgte saa ind til Land og kom til Kysten ved
en beboet Plads, men ligesom han var ved at lande, kom der En ud
af et Huus, og hældte Urinballien ud. Bortskræmmet ved Lugten foer
han atter ud tilsøes og vilde lande ved Sagtormiut, men her var en
Pige netop ifærd med at sætte sin Haartop, og stod bøiet med
nedhængende Haar. Derved blev han atter bortskræmmet, foer atter ud
paa Havet, og da han søgte Land igjen kom han til Pisugfik. Hvis
han her atter var blevet bortskræmmet, vilde det have været tredie
Gang, og han havde da ikke mere kunnet vende tilbage. Men her
foer han op til et Huus, og saae et Par gamle Mænd sidde og spille
Tærningspil med Sælhundebeen paa Gulvet. Derpaa foer han rask
ind igjennem Huusgangen, og da han reiste sig i Opgangen, bleve de
forfærdede. Een af dem vilde tænde Straa og kaste imod ham, men
de andre afholdt ham derfra, da de i ham gjenkjendte en
Anginiar-tusok eller forulykket Kajakmand, som vender tilbage til de Levende.
Mændene toge fat paa ham, og da de rørte ved hans bare Legeme,
blev han kraftløs, og de lagde ham paa Gulvet og istemmede en Sang
for at faae ham til at drage Aande. Endelig begyndte han at aande
og de gjenkjendte Kuanak. Men da der dengang laa fast Iis, maatte
han forblive ved Pisugfik til om Foraaret, da de bragte ham i en Baad
tilbage til Agpamiut. Imidlertid havde hans Efterladte endt deres
Sørgetid og allerede begyndt at slaae ham af Tankerne, da de
pludselig hørte Baadens Besætning synge Kuanaks Sang fra Begyndelsen
til Enden, og idet de glade lyttede til, kom "Baaden tilsyne og Kuanak
sad midt i den. Senere blev han atter deres Erhverver.
162. Serkuilissak var en overordentlig stærk Mand, der som
forældreløst Barn havde oplært sig selv og øvet sig i alt Slags Erhverv
baade tillands og tilvands, men han var tillige meget beskeden og
eftertænksom. Engang hørte han tale om, at der sydpaa fandtes En,
som havde omtalt ham med Ringeagt. Han reiste sydpaa og leirede
sig underveis paa en beboet Plads. Engang da han stod udenfor sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
