Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 162 - 163 - 164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•346
Telt kom en Qvinde løbende ud af Huset og raabte efter ham:
»Ser-kuilissak skal nok være en god Bueskytte, lad mig see om du kan
træffe mig!« Men Serkuilissak saae blot paa hende, uden at vredes,
og gik ind i sit Telt. Da han gik ud igjen kom hun anden Gang
løbende og raabte det samme, men saa tog han sin Bue, og idet hun
vilde gaae ind i Huset, skjød han hende tværs igjennem Livet og
fæstede hende til Muren. Men han blev ikke fortrædiget derfor af
hendes Slægtninge, reiste til sit Hjem igjen og døde der uden at
have faaet Fjender.
163. Kamigdlanguak voxede op sammen med sin Fætter, der
var forældreløs. Begge opnaaede en stor Dygtighed og færdedes altid
sammen paa Søen, selv i de værste Storme. De boede paa en eenlig
Plads og havde ingen Naboer i Nærheden. Engang forundredes de
derfor over at møde en fremmed Kajak i Søen. Den Fremmede kom
hen til dem og de ståk Aaren i hverandres Kajakker, men laae stille
uden at sige et Ord. Omsider dukkede der en Sælhund op tæt ved
dem, men af gjensidig Mistanke turde ingen roe forrest imod den.
Omsider roede Kamigdlanguak afsted paa den Fremmedes Opfordring,
men denne roede lige bag efter ham, og da Fætteren saae hvorledes
han sigtede med Harpunen efter Kamigdlanguak, kom han ham i
Forkjøbet og dræbte den Fremmede , hvorpaa de slæbte ham hen til et
lisfjeld og hængte ham paa samme ved Hjælp af hans Fangerem.
Da de roede hjemefter lagde de deres fangne Sælhunde ovenpaa
Kajakken, men i omvendt. Stilling. Kamigdlanguaks Fader spurgte dem
ved Ankomsten, hvad dette havde at betyde. Da de svarede ham, at
det var fordi Sælhunden havde havt et Menneske til Forgænger, men
tillige forklarede ham at det var den Fremmede, som havde givet
Anledningen, billigede han hvad de havde gjort. Den næste Morgen
tidligt droge de ud for at opsøge den Dræbtes Slægtninge og give dem
Underretning angaaende ham. De fandt dem ogsaa, bleve vel
modtagne og beværtede, men ved Slutningen afMaaltidet begyndte Husets
Folk at tale om deres stærke Mand, som var bleven borte Dagen
iforveien. »Det maa vistvære ham som vi traf i Kajak igaar,« svarede
Gjæsterne,« ham have vi dræbt. Dersom I holde meget af ham, kunne
I gaae hen og hente ham ved lisfjeldet!« Da de havde sagt dette,
begyndte Husets Folk at hvidske til hverandre, derover lik de
Mistanke og sprang ud igjennem Vinduet. De andre forfulgte og grebe
dem, men bleve kastede tilbage, hvorpaa de Fremmede uskadte
undkom i deres Kajakker.
164. En Angakok paa K’ekertarsuak havde en Søster, der blev
gift med en Mand, som boede paa Karra. Da han elskede denne
Søster høit., pleiede han ofte at besøge hende naar der laa fast Iis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
