Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfabetisk Forklaring over forskjellige i Sagnene benyttede Udtryk og Benævnelser - Angiak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•370
for dem. Angakut flk Betaling for deres Forretning, men dog vel mere for Ærens Skyld,
eftersom de forøvrigt levede under samme Kaar som deres Landsmænd og selv vare de
dygtigste Erhververe. See forøvrigt det nærmere angaaende dem i Indledningen.
Angiak, en ond Aand, som opstod af et Foster eller Barn, der fødtes hemmeligt
eller dræbtes. Den opsøgte et Hundehoved, som den brugte til Kajak for at forfølge og
dræbe sine Slægtninge. Et Hundehoved betragtedes som Symbol paa Klogskab.
Angletaske (Hareida glacialis), en Andeart, som nærmer sig til Edderfuglen, men
er mindre.
Angmaksak (Fleertal —sæt), Lodde (Salmo arcticus), en lille Fisk, som indfinder
sig i Fjordene om Sommeren i uhyre Mængde, og fanges og tørres til Yinterforraad.
Arsut, en beboet Plads under 61° JO’ N. B., ved Foden af det høie Kunnak-Fjeld.
Atangmik, en beboet Plads, omtrent 10 Mile nordenfor Kolonien Godthaab.
Atliarusek (Fleertal: —utsit), overnaturlige Væsener, som boede i Klipperne langs
Strandbredden, og beskrives ganske som Ingnersu’it. Den egentlige Forskjel paa begge
kan ikke angives.
Atto, en beboet Plads under 67° 54’ N. B.
Ausiait, Kolonien Egedesminde ved Diskobugten.
Au s sik, et eventyrligt Dyr, som Grønlænderne af og til mene at have seet.
Saavidt vides, beskrive de det som en Slange eller Orm, med mange Been og af uhyre
Hurtighed. Det formodes, at Forestillingen derom grunder sig paa Erindringen om et Dyr i
andre Landre, som deres Forfædre have kjendt.
Baad, herved er ialmindelighed forstaaet en Skindbaad, Umiak, ogsaa kaldet
Kone-baad, som bestaaer først af et heelt Skelet af Træ, der overtrækkes med et Betræk af
meget tæt sammensyede, særegent tilberedte Sælskind. Den er beregnet paa at befordre
een eller to Familier med deres Telt eller Sommerbolig og hele Bohave. Den er 24—36
Fod lang, 5 Fod bred, 2’/a Fod dyb, og laster 4 — G000 Pund.
Baadeskind, Skind af større Sælhunde, som beredes til Overtræk for Baade og
Kajakker, og i den Hensigt henlægges en vis Tid med paasiddende Spæk, saa at Haarene
falde af, og selve Skindet gjennemtrænges af Tran, samt krymper sammen og bliver tørt
og haardt. Naar de skulle benyttes, opblødes de i Vand.
Baadestøtter, opreiste Støtter af Træ, undertiden af Steeri, til at lægge Baaden
paa om Vinteren, for at den ikke skal begraves under Snee.
Beenbesætning, forskjellige Stykker forarbeidet Been, som sidde udvendigt paa
Kajakker og paa forskjellige Redskaber, saasom paa Remmene til at slæbe Sælhunde eller
til at prøve Armkræfter med.
Been klæder. Qvindeme gaae med Beenklæder ligesom Mændene, kun kortere.
Bjergtrold, grønlandsk: Iriuarudligak (Fleertal: —ligkat), et Slags eventyrlige
Mennesker i det Indre af Landet (see Sagnet 116). De synes dog ikke at henhøre
under Tornit, Indlandsboer.
Bjørne, herved forstaaes kun Iisbjørne; de „iisgroede" ere fabelagtige, ældgamle
Iisbjørrie, som sulle være heelt bedækkede med eri Skal af Iis.
Blaaside, er den almindelige større Sælhund (Phoca groenlandiea) eller Sortsiden,
saalænge den endnu ikke har opnaaet en vis Alder, i hvilken den faaer to store sorte Pletter.
Blærepiil, en Kastepiil, forsynet i Enden med en lille Blære, som gjør, at
Sælhunden, som den er sat fast i, ikke let kan trække den med sig under Vandet. Den
bruges til mindre Sælhunde og naar flpre jage i Forening.
Boltspil, almindelig yndet Forlystelse blandt Eskimoerne, ligesom blandt
Indianerne. Spillerne deeltes i 2 Partier; Bolten tilhører det ene Parti og kastes fra een
Person til en anden, medens det andet Parti skal søge at tage den fra dem. Det blev
afskaffet i Grønland som „hedensk", og bruges nu kun af Børnene.
Brandvagt, et Udtryk , * som bruges ved Hvalfangst, og betyder, at Baadene roe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
