Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfabetisk Forklaring over forskjellige i Sagnene benyttede Udtryk og Benævnelser - Brix ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
omkring eller ligge paa Luur efter Hvalfisk. Man pleier i Grønland at bruge det samme
Udtryk om Kajakfangsten, men jeg har foretrukket at benytte: „Jagt og „jage" for samme.
Brix, en lav Bænk i Husene saavelsom i Teltene. 1 nusene gaaer den rundt om,
langs hele Væggen; den som er modsat Vinduerne, er Hoved-Brixen, omtrent 3 Alen
bred og afdeelt for hver Familie. Modsat den er Vinduesbrixen, og forresten Sidebrixen,
begge for Gjæster og Ugifte. Brixeskind ere Sælskind eller Rensskind til at sidde og
ligge paa. Teppe eller Overteppe er ligeledes Skind, til at sove under.
Brændsel, er almindeligviis Smaabuske eller Grene af Krækkebærplanten
(Empe-trum), Vidier og Birk.
Bryststykker, den Deel af Sælhunden, der betragtedes som den lækkreste Ret
og af hvilken Fangeren strax efter Hjemkomsten foranstaltede et Maaltid, til hvilket
Mændene paa Pladsen efter Reglen skulde indbydes.
Buske, ialmindelighed Vidier (forskjellige Arter Salix) og den mindste Birk
(Be-tula nana), 1—4 Fod høie, som forekomme i Læ af høie Fjelde selv i det nordligste
Grønland. Større Birke- og Ellebuske forekomme kun syd for 62° og 65° N. B.
Bær, ere ialmindelighed Krækkebær (Empetrum nigrum), næsten den almindeligste
Plante i hele Grønland. Frugterne modnes dog i Reglen ikke paa de ydre Øer, men
inde i Fjordene i uhyre Masser. Bærlyng er den samme og lignende Planter, som samles
til Brændsel og andet Brug.
Egedesminde, en Koloni paa en af de ydre Øer ved Sydsiden af Diskobugten.
Erhverver, betyder Sælhundefanger, ogsaa kaldet blot „Fanger".
Erkelik (Fleertal: EiKigdlit), et Slags fabelagtige Mennesker, som opholde sig i
det Indre af Landet, og ifølge Nogle have Dyrekroppe forneden. Forestillingen om dem
.tør formodes at grunde sig paa Erindingen om visse Indianerstammer.
Fangeblære, Skindet af en heel lille Sælhund, afhaaret, tilberedt og udpustet
som Blære, blot forsynet med et lille Hul med Prop i, til at lade Luften ud. Den
ligger bag paa Kajakken og er ved en Rem forbunden med Harpunens Spids saaledes, at
den harpunerede Sælhund maa trække den med sig, og derved hindres i Flugten.
Fangerem, er Remmen, som forbinder Fangeblæren med Harpunspidsen. Den er
omtrent ’/j Finger bred og 8 Favne lang, og ligger oprullet paa Kajakstolen, som er
anbragt foran paa Kajakken. Den maa have den Egenskab at den hurtigt løsrulles af
sig selv, naar den harpunerede Sælhund trækker til. Hvis den bliver uklar, hænger fast
eller slaaer Knude, er der øieblikkelig Livsfare for Kajakmanden. Den laves
ialmindelighed kun af Remsælens (Phoca barbata) Hud, som skæres spiralformigt ud, medens
den endnu sidder paa Dyret.
Fange, at — (en Fanger, Fangst), bruges kun om Sælhundefangst, hvor der ikke
udtrykkeligt er tilføiet noget andet. I endnu snevrere Forstand bruges det kun om
Kajakfangsten med Harpun og Blære. Men forøvrigt gives der mange andre Maader at
fange Sælhunden paa, især fra Isen.
Fangeplads, Jageplads (grønlandsk K’amavik), et bestemt Strøg af Havet foran
Kysten, hvor Beboerne af en Vinterplads pleie at jage eller ligge paa Luur efter
Sæl-huuden (ogsaa Brandvagtsplads for Hvalfangst). Undertiden bruger man ogsaa
„Fangeplads" om selve Bopladsen, for at betegne, hvorvidt den er fordeelagtig til Fangst.
F i skeand (Mergus serrator), en temmelig almindelig større Søfugl.
Fj ordsæl (Phoca foetidaden meest udbredte, men mindre Sælhundeart i Grønland,
holder sig meest til Fjordene, især Iisfjordene, og forlader ikke Landet til nogen Aarstid.
Flygte fra Menneskene (grønlandsk K’ivigpok), er at unddrage sig det menneskelige
Samfund og opholde sig i det Indre af Landet, af Fortvivlelse over at være forurettet
eller ikke at kunne forliges med sine Paarørende.
Forhæng, et {gennemskinnende Teppe, sammensyet af Tarmeskind, som danner
Døren til Teltet.
24 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
