- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
373

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfabetisk Forklaring over forskjellige i Sagnene benyttede Udtryk og Benævnelser - Indiansiis ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•373

befolket, og af hvilke nogle specielt benævnes Inorusek (Kæmpe), Erkilik og Igalilik.
Oprindelig maa Tunnek antages at have betydet Indianer i det Indre af Nordamerika.

Indlandsiis eller den store Landiis, er en sammenhængende Iismasse, som
bedækker det indre af Grønland, samt hist og her gaaer ned i Fjordene og udskyder de
svømmende Iisbjerge.

Ingnersu’it (Enkelttal: Ingnersuak), overnaturlige Væsener, som boe inde i
Klipperne langs Strandbredden, og blandt hvilke Arigakut i Reglen havde deres Tornakker
eller Skytsaander, ligesom de i det Hele vare et Slags Skytsaander for Kajakfangsten.

li s brokker (Grønlandsk: Ivsingnerit), betegner specielt den Deel af Havisen, som
er nærmest Landet, og som ved Vandets Stigen og Falden holdes sønderbrudt i større
eller mindre Blokke.

Ii s fjel de, store svømmende lismasser, som løsrives fra den store Landiis og drive
om paa Havet. De større af dem rage 100—150 Fod op over Havfladen og stikke 7—8
Gange saa dybt under Vandet.

Iiskant, den Iismasse, som om Vinteren, danner sig paa den Deel af Strandkanten,
der afvexlende overskylles ved Havets Stigen og Falden. Ved Lavvande kan den danne
en bråt eller overhængende lisvæg paa 6—8 Alens Høide, som det er meget vanskeligt
at komme op og ned af. Levningerne af den holde sig til langt ud paa Sommeren.

Isortok, en Fjord paa 65° 15’ N. B.

Itivdlinguak (af Itivdlik. Overbærested for Baade), en Landtunge mellem søndre
Strømfjord og en nordligere Fjord, paa 66° N. B.

Kajak, den lille Skindbaad, som er indrettet til Sælhundefangst, hvorhos det tillige
betyder selve Kajakmanden, som sidder i den. Den hestaaer af et Pindeværk, overtrukhet
med Skind. Den er i Grønland almindeligviis 17 Fod lang og IV2—2 Fod bred, veier
50 Pund, og kan bære, foruden Manden og Redskaberne, henved 200 Pund. Paa enkelte
Steder vest for Davis-Strædet skal den være indrettet til 2 Mand , men forøvrigt, er den
udelukkende bestemt til een Mand, som naar han er iført sin Kajakpels, der slutter tæt
om Randen af Ansigtet og om Kajakringen eller det Hul, hvori Manden sidder, er
omgivet af et vandtæt Hylster, og kan kæntre rundt ellei overskylles af Søerne, uden at det
skader ham. Naar han kæntrer og vender Bunden iveiret, udfordres der bestemte
Haandgreb for at reise sig igjen.

Kajariak, brnges deels om fabelagtige større Kajakker, deels for at betegne de
Baade, fra hvilke der opdrive Stykker sammensyet Birkekark paa Grønlands Kyster,
altsaa i begge Tilfælde har det Hensyn til Indianernes eller Indlandsboernes
Birkebarks-Baade. Det betyder ogsaa Manden, som sidder i en Kajariak.

Kajakstol, et lille Stativ foran paa Kajakken, som bærer Fangeremmen.

Kaladlek (Fleertal Kaladlit), en Indfødt, i Modsætning til en Kavdlunak, som vel
nærmest betegner Folk af den europæiske Stamme eller „hvide Mænd." Udtrjkket bruges
kun i Sydgrønland, og formodes at være en Forvanskning af de gamle Skandinavers
„Skræling." Paa andre Steder kalde Eskimoerne sig Innu’it, som ogsaa kan betyde
Mennesker ialmindelighed.

K a ko r tok, Kolonien Julianebaab, den sydligste i Grønland.

Kamiutstok, et fladt, i Enden lidt tilskjærpet Stykke Træ, over hvilket de
grønlandske Støvler, hvergang de efter Brugen ere blevne tørrede, gnides for at blødgjøres
(grønlandsk: kamiorpok, gnider Støvler, af Kamik, en Støvle).

Kap pil is ik, en af de inderste Bugter af Godthaabs-Fjorden, har Ruiner efter de
gamle Skandinaver.

Kan garni ut, en beboet Plads, fordum Kolonien: Gammel-Sukkertoppen, beliggende
7 Mile nordenfor den nuværende Koloni: Sukkertoppen.

Kangerdlugsuak, Søndre Strømfjord, en meget lang Fjord under 66° N. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free