Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfabetisk Forklaring over forskjellige i Sagnene benyttede Udtryk og Benævnelser - Forteltet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•372
Forteltet, et halvt bedækket Rum eller et Slags Forstue foran Teltets Forhæng.
Frostrøg, Taage, som opstaaer, hvor der er aabent Vand og Luften er koldere
end 10—12° R.
Fuglefjeld, en steil Klippevæg ud imod Havet, paa hvilken forskjellige
Fuglearter have deres Reder paa smaa Kanter eller Trin, undertiden i uhyre Masser.
Fugle pi il, en Kastepiil, paa hvis Skaft der sidde Hager af Been. som tillige styre
dens Bevægelse.
Haard, usaarelig for sine Fjender, ved Hjælp af Trolddom.
Haartop, Qvindernes opstrammede, sammenfoldede, og ved Hjælp af et Baand
opreist holdte Haar.
Halvpels, en Kajakpels, eller rettere et Skindbelte, som kun naaer fra Kajakken
til op under Kajakmandens Arme, og blot bruges i mindre Søgang.
Harpun, det vigtigste Redskab paa Kajakken, Skaftet er af Træ med forskjellig
Besætning af Been. Paa Enden er et særskilt Stykke, Beenstykket, saaledes fastgjort ved
en Rem, der danner et Slags Hængsel, at det kan bukkes om. Paa Enden af Beenstykket
sidder atter den løse Spids med Modhager, som ved Fangeremmen er forbunden med
Blæren. Saasnart Harpunen er sat fast i Sælhunden, bevirker det tunge Skaft, at.
Beenstykket bukker sig, og med det samme løsner Skaftet sig fra Spidsen og flyder frit paa
Vandet, medens Sælhunden løber med Spidsen i sig og haler Blæren bag efter.
Hellefisk (Hypoglossus maximus), den større Helleflynder.
Iljemmeklæder, Klæder til at sidde i Huset med. Paa Grund af den stærke
Varme i Vinterhusene bestode disse som oftest kun af ganske korte Beenklæder, og
grænd-sede næsten til Nøgenhed. Modsat disse forstaaes ved Udeklæder eller Udgangsklæder
alle de, som benyttes i fri Luft.
Huus, et Vinterhuus, bygget af Steen og Græstørv, med Vinduer af Tarmeskind (i
en Ramme af tykkere Skind), og med en Tilbygning, Huusgangen , til Indgang. Husene
ere 6—8 Alen brede og af forskjellig Længde, fra ü Alen med 1 Vindue, til 12 eller
14 Alen med 3 Vinduer eller derover, alt efter Familiernes Antal, som hver have deres
Afdeling paa llovedbiixen. Ved et stort Huus forstaaes et med 3 Vinduer eller mere.
Paa nogle Steder haves Huse af Snee, og ved Behringsstrædet meest af Træ.
Huusgang, den bedækkede Indgang til et Vinterhuus, temmelig lang, snever, og
neppe 2 Alen høi; i et Siderum ved den er Kogestedet. Huusgangen ligger lavere end
Gulvet i Huset, saa at man fra den maa krybe opad, baade for at komme ind i Huset
(Opgangen, K’atak) og for at komme ud i det Frie (Udgangen, Paak). Efter Reglen
findes der ingen Døre.
Huusplads, en Vinterplads eller Plads, hvor der staaer eet eller flere Vinterhuse.
Antallet af Beboerne varierer fra 1 Familie op til 2 eller 300 Personer, i Gjennemsnit
er det vel 50 Personer. Der er sjeldent mindre end et Par Mile, og som oftest hele
Dagsreiser mellem beboede Pladse.
Hvalros, dette Dyr er ikke almindeligt i det danske Grønland, og dets hyppige
Omtale i Sagnene tyder tildeels paa, at disse stamme fra Egne, hvor det er hyppigere.
Hvidfisk (Delphinus albicans), et mindro Hvaldyr, meget hyppigt langs
Størstedelen af Grønland.
Jage og Jageplads, ere brugte iflæng med: Fange og Fangeplads.
Igalilik (egentlig: Ell med Gryde), efter Grønlændernes Forestilling et Slags
fabelagtige Ileboere af Indlandet, som bære Gryder paa Nakken. De henhøre blandt Tornit
eller Indlandsboer.
lluligsat, Kolonien Jakobshavn, ved Mundingen af en stor Iisfjord i Diskobugten.
Sammesteds findes mange Levninger af tidligere Beboelse.
Indlandsbo (Tunnek, Fleertal: Tornit). Dette Udtryk indbefatter forskjellige
fabelagtige Mennesker, med hvilke Grønlænderne ansee det Indre af Landet for at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
