Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
Folkets Tanker og Indbildningskraft, ikke ved Kristendommens
Indførelse kunde tilintetgjøres af de Fremmede. Da de mere offentlige
selskabelige Forlystelser forhindredes af disse, var det jo intet Under, om
de Indfødte endog følte desto større Trang til at høre og bevare deres
gamle Sagn. Thi Tanke og Indbildningskraft fordre Næring ligesaa
godt som Legemet, og en saadan kunde ikke tilstrækkelig tindes i det,
soin fortaltes og lærtes dem af de Fremmede, ligesaalidt som i det
Liv, de nu kom til at føre under et Slags europæisk Bevogtning. Da
mundtlige Foredrag vare det vigtigste Middel for dem til
Underholdning og til at opfriske Tankerne under Livet i de snevre Vinterhuse,
kunde man ikke’ vente, at de paa Grund af Daaben skulde opgive
dem, især da de fremmede Lærere i Begyndelsen kun værdigede dem
ringe, og senere slet ingen Opmærksomhed. Det var ogsaa
uadskilleligt derfra, at Grønlænderne maatte bevare Kundskaben om deres
gamle Tro, og tillige optage den under en forandret Form i deres
nuværende Forestillinger, idet de søgte at forsone dem med
Kristendommen. Det er saaledes endnu gjennem Sagnene, at den Indfødte fra
sin tidligste Barndom af indsuger disse Forestillinger og det er
Sagnene, der tjene som et Slags Rettesnor for disse. Men ogsaa med
Hensyn til Livsanskuelsen ialmindelighed, selv udenfor det religiøse
Omraade, give Sagnfortællmgerue os et ret træffende Billede at de
nuværende Indfødte, og de kunne derfor umulig forbigaaes med
Ligegyldighed af de Europæere, der befatte sig med Spørgsmaalet om
Oplysnings Udbredelse iblandt Grønlænderne.
For det andet antog jeg, at Samlingen maatte have en ikke
uvæsentlig kulturhistorisk Betydning. Det er bekjendt, til hvilke
mærkelige Resultater den nyere Tids Undersøgelser over Oldsager trå
Menneskeslægtens ældste Tid have ledet. Man er derved ogsaa bleven
opmærksom paa det Lys, som de forskjellige Folkeslags Sagn kunde
kaste paa de herhen hørende Spørgsmaal. Men dette kan først
ventes at skee med Tiden, naar man besidder Samlinger fra forskjellige
Folkeslag til indbyrdes Sammenligning, og naar man engang kommer
saa vidt, turde maaskee netop Eskimoernes Sagn have fortrinligt Værd
af den Grund, at de have levet meest afsondrede og ikke været
udsatte for den Paavirkning fra fremmede Folkeslag, som kan have gjort
andre Sagnfortællinger mere forviklede.
Til I æg et om Eskimoerne er for en stor Deel, og navnlig
hvad Afsnittet om Troen angaaer, grundet paa Sagnene, dog saaledes,
at de Oplysninger, som kunde uddrages af disse, have maattet
fuldstændiggøres og sættes i indbyrdes Forbindelse, ved derom at
udspørge de Indfødte, omeudskjøndt ogsaa disse selv, naar de blive
adspurgte om noget Tvivlsomt, vedkommende Forfædrene, almindelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
