Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Om Sydlændingen Singajuk og hans Efterkommere. — En Familiekrønike fra Godthaab, efter den mundtlige Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
dræbt ham, ingenlunde var jeg den første til at ville dræbe.« Atter
spurgte Moderen: »har du ogsaa nydt af hans Lever?« Da M.
benægtede dette, sagde hun: »du burde have slugt et Stykke af hans
Lever, ellers kan han fare i dig, dog lad saa være, tag kun lidt af
inin Lampetran.« Han fyldte en Muslingeskal ined Tran og drak den.
Dagen efter droge de sydpaa, derefter ventede han at skulle høre
noget til ham, men erfarede intet om hans Efterladte. Han antog ham da
for at have været en Ingnersuak, da han havde havt lyse Øine ligesom
Kavdlunait (Europæerne). De levede saa atter paa Kangek. Da
denne Mangilak var bleven holdt ilive, fik Marnile endnu to Sønner
og efter den Tid havde hun Held med Fødselerne, hun tik da ogsaa
en Datter, altsaa i alt 4 Børn. Mangilak lod sig ikke afholde af
noget Stormveir; engang, siges der, blev han udenskjærs overfalden
af en Søndenstorm med særk Vandrøg. Mangilak vendte ind imod
Land og altsom han roede for Veiret, mærkede han nær ved sin
Kajakstol noget, som lignede en Stump Iis; men det var en Maage,
og følgende med den hørte han den ligesom nynne en Sang. Idet
han lyttede, mærkede han, at det var en Tryllesang, thi han bååüj at
der tæt omkring den var stille, medens Vandet udenfor stod i Røg.
Han vilde da ikke mere roe forbi, men lyttede for at lære afMaagen.
Da han nu havde lært Sangen, prøvede han selv paa at istemme den,
medens han endnu huskede den og idet han vendte sig bort — strax
var det stille omkring Kajakken. Da han saaledes havde erhvervet
sig Maagens Tryllesang var han over al Maade mægtig mod Storme.
Da han kom hjem, talte han dog ikke derom til Nogen, eftersom han
selv alene vilde eie den. Da han paa denne Maade blev altfor ivrig
i Kajakroning, svækkedes hans Hørelse og omsider blev han tunghør.
Da han var en saa overordentlig kraftig Erhverver, talte hans Moder til
ham om at han burde tage sig en Hustru, af Lydighed ægtede han derfor en
blandt Sydlændingene, men i Begyndelsen af Ægteskabet, da de vare
paa Sydreise, blev hans Kone syg, det blev bestandig værre og hun
døde om kort. Tid. De begravede hende paa Kingitok, lidt nordenfor
Narssak. Af Længsel pleiede han at besøge hendes Grav. Engang
paa et saadant Besøg, da han kom ind til hende (d. e. som Aand,
ifølge hans særegne Begavelse), fandt han hende saare rig paa
Rens-tælle. Hun sagde: »atter idag, da jeg gik omkring at synge for
Menneskenes (de levendes) Øren, skjænkede de mig baade Tælle og Skind,
spiis nu ogsaa du.« Da han nu spiste med hende, sagde hun:
»ligeledes vil jeg give dig et (Angakok—) Viisdomsmiddel,« hvorpaa hun
skjød Lampen tilside, fyldte en Muslingeskal med Spildetran og bød
ham drikke. Tusilartok (d. e. den Tunghøre, Mangilaks Tilnavn) drak.
og med det samme saae han Udgangen lukke sig, og dermed tabte
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
