Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Om Sydlændingen Singajuk og hans Efterkommere. — En Familiekrønike fra Godthaab, efter den mundtlige Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
men hvergang denne skjændte for meget, tog den yngre Farbroder
ham til sig, rivende ham bort fra Faderen, men den ældre brød sig
ikke om ham. Derover fattede Akajai’ok stor Kjærlighed og
Hengivenhed til sin Farbroder. Engang om Foraaret da Alkejægerne
samledes og de øvede Lege ovenfor Husene, blev der fortalt, at Alkerne
i Mængde havde leiret sig paa Vandet indenfor Karajugtok. Da de
Andre ikke vilde afsted, gjorde Tusilartoks yngre Broder sig alene
færdig, da han var meget dristig. I stærk Sved og ganske tyndt
klædt roede han bort, blot forsynet med Kajakhalvpels. De, der
bleve tilbage paa Fjeldene, sagde, uden at tænke videre derover:
»det er nok den eneste, som gaaer efter Alker idag.« Da de kom
ned henad Aften begyndte de at vente ham, men han havde knækket
sin Aare og var kæntret. Nu fortælles der at Singajuk og hans
Hustru havde opdraget denne Søn til Anginiartok (d. e. til at
gjen-oplives inden 5 Dage hvis han omkom i Kajak), men paa den Tid
vare de begge døde, og det var saaledes Tusilartok, som ventede paa
sin Broder. Endelig nærmede Ventetiden sig stærkt til Enden, hver
Aften oplyste de Huusgangen for at kalde ham til sig, tilsidst var
hans Tid omme. Han var nemlig vistnok vendt tilbage til Landet,
men i sydlig Retning, og havde netop truffet deres Fjender, og da
disse gjenoplivede ham og han kom til sig selv igjen, udspurgte de
ham om hans Slægtskab. Da han ikke vidste, at han havde dem til
Fjender, svarede han: »jeg er en Søn af Singajuk.« De gik da strax
los paa ham, grebe ham og gjennemborede hans Bryst med Knive.
Lang Tid derefter, da Akajarok nylig var bleven døbt, hørte han,
at der kom Sydlændinge for at lade sig døbe. Han var dengang
netop paa lluilek, hans Yndlings-Sommerplads, lidt vesten for Sardlok;
da han hørte at Sydlændingene vare komne, drog han til Nouk forat
tale med dem. Da han havde handlet med Kjøbmanden, gik han
videre idet han erkyndigede sig om Sydlændingenes Opholdssted.
Da han kom til dem, sagde han: »man trænger saameget til lidt
Underholdning, besøger os engang.» De toge da strax afsted, tre i
Tallet. Efter Ankomsten til lluilek, da de vare komne ind i Teltet,
sagde han: »siden I komme saa langt sydfra, bør I fortælle os noget.«
Strax begyndte de at snakke, og i Talens Løb sagde den Ældste:
»ja! vi have da deeltaget i enhver Art af Fangst, vi vare da ogsaa
med engang, da de optoge en Anginiartok, og da de havde bragt
ham ilive, spurgte de ham: af hvis Slægt er du — han svarede, at
han var en Søn af Singajuk. Han var da netop kommen til sine
Fjender, og de grebe ham, den kraftige smukke Yngling, og da de
havde dræbt ham, befalede de os at skulle være med, og vi maatte
da kaste med vore Børnepile paa ham, skjøndt de kun trængte gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
