Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ulitak og Piguiarsuak. — Drabsmænd, som lode sig døbe, for at undgaae Blodhævn - 3. Sødskendebørnene, af hvilke den ene blev overfalden, hvorpaa den anden hævnede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
0, saae de en Kajak, og for at dræbe ham roede de hen hver paa
sin Side af ham, men de forundredes over hans store Vaaben og
hans Harpunspids, som var alene af Been. Denne Mand var nemlig
Mangilak, og da de havde hørt om hans Uovervindelighed, bleve de
bange og vilde ikke mere dræbe ham. Mangilak sagde: jeg ligger
netop paa Jagt efter en Hvalros, som nylig dukkede op, dersom ]
ville, saa kunne I roe efter den.« Men Ulitak sagde, at det jo
tilkom ham at tage den, da det var hans Jagt. Han vilde nemlig
gjerne see, hvorledes det skulde være muligt at trænge igjennem
den med en Harpun uden Odde. Da Mangilak hørte dette, roede han
rask til, løftede Harpunen, kastede efter Hvalrossen, der laae med hele
Ryggen over Vandet, og traf den tæt bag ved Forlallen. I det samme
saaes den bevæge sig lidt forefter, men saa blev Vandet ganske
muddret af det udstrømmende Blod, Fangeremmen løb afsted i stærk
Fart og det lod som om Blæren skulde blive trukken under, men saa
standsede den pludselig, thi Dyret var dræbt med det samme; det
var første Gang, at Brødrene havde seet en saadan Storfanger. Da
han havde givet dem Halvdelen som Lændsestykker droge de hjem og
fortalte om hvad de havde seet. Ikke længe efter kom de til Nouk,
og de toge Ophold hos Tydskerne. De bleve da strax kaldte op til
Lærerne og adspurgte, om de ønskede at døbes. De svarede, at de
vare meget begjærlige derefter. Kavdlunait sagde til dem: »hvis I
virkelig ville døbes, bør l aabenbare alle eders onde Sædvaner.« Uden
at fordølge noget afgave de saa Forklaring om Alt lige til det sidste
af deres mange Mord. De bleve begge døbte. Da de vare døbte,
døde de uden at blive saarede.
3. (Efter den mundtlige Fortælling). To Sødskendebørn boede
ved Mundingen af en Fjord, den ene paa Skyggesiden, den anden paa
Solsiden, men de havde fælles Jageplads og pleiede at besøge
hinanden gjensidig om Aftenen. Engang havde Solsidens Beboer
saaledes været paa Besøg, og efter Hjemkomsten lagde de sig til at sove,
men ud paa Natten vaagnede han og hørte, at Nogen sprang ned i
Indgangen, og da han derpaa saae hen efter Opgangen, traadte en af
hans Sødskendebarns Huusfolk ind og sagde: »jeg kommer her ved
Nattetid for at fortælle, at de lumpne Umiarissat have dræbt dit
Sødskendebarn.« Da han hørte dette greb han en Kniv og holdt den
mod den Talendes Bryst. Men denne sagde: »lad mig først fortælle,
saa kan du dræbe mig. Inat da jeg skulde udenfor, og da jeg havde
sat mig bag Huset, hørte jeg Folk hviske nedenfor os, hvorpaa jeg
reiste mig for at give Varsel; men da jeg saae En springe op af
Baaden, bevæbnet med Landse, standsede jeg, og nu saae jeg mange,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
