Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Sødskendebørnene, af hvilke den ene blev overfalden, hvorpaa den anden hævnede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Landser bevæbnede springe op og gaae ind i Huset. Derpaa
hørtes der Skrig og da det blev stille, saae jeg dem atter gaae ud,
og jeg talte dem og fandt, at de vare blevne færre. Derpaa forsvandt
de med deres Baad, og jeg gik ud, men da jeg saae dit
Sødskende-barn svømmende i sit Blod midt paa Gulvet, gik jeg strax ud igjen,
ilede heelt rundt om Fjorden og kom hertil.« Da. Qvinden havde
fortalt dette og opmuntrede ham til at foretage en Besværgelse,
eftersom han var en stor Angakok, lod han hende være, bød dem
tildække Yinduerne og begyndte sin Besværgelse. Han begav sig paa
Aandeflugt over til sit Sødskendebarns Huus, og der saae han ham
ganske rigtig svømmende i sit Blod midt paa Gulvet, et skrækkeligt
Syn. Han opdagede ligeledes Baadens Spor paa Vandet (nemlig
synlig for Angakut), men besluttede dog først den næste Dag sildigere
paa Aftenen at ville forfølge dem. Derpaa vendte han tilbage, nedlod
sig atter paa sit Huus, og sagde til sit Sødskendebarns Tjenestepige:
»jeg vil ikke dræbe dig, nu har jeg opdaget deres Spor.« Den
følgende Dag ventede han henad Aften til det mørknedes for Vinduerne,
hvorpaa han lod dem tildække og begyndte sin Besværgelse. Han
fløi ud ad sin vante Udgang og drog lige mod Syd, forfølgende
Sporene, kom først forbi Mundingen af en stor Fjord, og saa ved den
næste viste der sig blinkende Lys fra Vinduer. Han nedlod sig
imellem Vinduerne og lyttede. Han hørte dem snakke: »Skyggesidens
Beboere have vi da faaet gjort Ende paa, nu skulde vi til at tænke
paa dem paa Solsiden«. Da de taug, lod han som om han først nu
var dalet ned, og raabte ned til dem: »(bring mig) Beenklæder!« De
hørtes ogsaa sige: »vi faae Besøg af en Ilimartok, bringer dem ud
til ham.« Saa bragte de ham Beenklæderne, og da han havde iført
sig dem, gik han ind — see hvilken Mængde Mennesker! De raabte:
»vi der aldrig have Gjæster, faae da endelig engang Besøg.« Da han
nu var uvis om, hvorledes han skulde begynde sit Forehavende, sagde
En af dem: »du formaaer at skaffe Fangst, velan, skaf os da Fangst!«
Han svarede: »men naar jeg skaffer Fangst, saa pleier jeg rigtignok
at gjøre det paa Kraft.« Da de nu intet havde at indvende, bød
han dem tildække Vinduerne, og nu kom der Røre imellem dem, de
lode deres Samboende kalde, og hele Huset blev fuldt. Derpaa
slukkedes der, og nu paakaldte han sin Toulik. Strax kom denne
flyvende, fra Landisens Indland siges der, og han nedlod sig paa et
Fjeld ovenfor Huset. Altsom han dalede ned, lysnede det for
Vinduerne, og Tilhørerne sagde: »nu maner han vist Fordærvelse lige
over os.« Angakokken sagde: »jeg skal ikke mane Ondt over eder,
men naar jeg maner Fangst, pleier jeg kun at gjøre det paa Kraft.«
Saa Høi hans Toulik atter op og satte sig igjen paa et lille et Fjeld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
