Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Sødskendebørnene, af hvilke den ene blev overfalden, hvorpaa den anden hævnede ham - 4. Røverskibet, som vilde medtage Kajakmænd fra Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
men da lysnede det stærkt for Yinduerne og Murenes Stene begyndte
at knage.« Atter sagde Tilhørerne: »nu da! han sidder der og maner
Fordærvelse over os.« Angakokken svarede: »de (Stenene) talte blot
om deres Morskab, nemlig fordi de ville faae noget at lee af, naar
Fangstens gode Giver kommer herind, ja saa ville eders Maver nok
revne (af Latter).« Da de saa bleve rolige, og hans Toulik kom
gaaende ned ad Fjeldet, raabte han ud til ham: »hør du! jeg har
for Skik, selv at gaae ud og møde Fangstens Giver, naar han skal
til at gaae ind« (nemlig fordi han frygtede selv at skulle ødelægges
med). Da hans Tornak ikke havde noget derimod, gik han ud og
mødte ham, som lige var kommen til Forraadskammeret og nu
løftede sit Stødvaaben imod ham. Da sagde han: »de Lumpne derinde
have ødelagt dem, som du pleiede at besøge (nemlig naar jeg var
hos dem og manede for dem), gaae du nu derfor ind til dem.« Efterat
han saaledes nær selv var bleven dræbt af sin Toulik, tog han hurtig
atter sine Baand paa og begav sig paa Flugt hjemefter. Men hans
Toulik gik ind i Huset, og da han havde brugt sit glødende
Stødvaaben, slog Ilden ud af Vinduerne, der hørtes Jammerskrig og
derpaa blev alting stille. Da Angakokken kom tilbage til sit Huus
fortalte han, hvorledes han havde tilintetgjort deres Fjender og han bød
sine Huusfæller tænde Lamperne igjen. Men medens de vare ifærd
hermed, hørtes der Latter; det var hans Erkungassok, som kom ind
og sagde: »naa! det kan man da kalde at hævne sig, jeg var da
ogsaa med, og kastede en Piil i en Qvinde, som bar sit Barn, to
Gange hørte jeg hende skraale.« — Men hiin fik saaledes sit Sind
beroliget.
4. Om Røve r skibet. (Nyere Sagn fra Godthaab, afkortet).
Engang droge 5 sydlandske Kajakker til Kilangarsuit efter spraglede
Sælhunde. Da de havde jaget, vendte de sig nordpaa, og da de
havde roet et Stykke, lode de en af deres Ledsagere, ved Navn
Amiinak blive tilbage, da hans Kajak trak Vand. Ved Pynten af
Angisunguak opdagede de et Skib nær Umanak, og de talte sammen
om at roe hen til det, i den Mening, at det var et af
Handelsskibene. Da de kom derhen saae de en Mængde Kavdlanait, og at. de
havde Bøsser med Sværd paa ombord. Da de saae dette, talte de
indbyrdes om, at det vel maatte være Røverpak, og da man bad dem
komme ombord, sagde de alle som een: »lader os Hygte herfra.«
Det lykkedes dem da ogsaa at undslippe, skjøndt en Baad blev sat
ud fra Skibet, og sendt efter dem. Men kort efter kom to Døbte
fra Nouk, Ignatuse og Fritarik, den samme Vei, og saae kun ganske
faa Mennesker ombord, de havde nemlig skjult sig nede i Skibet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
