Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Røverskibet, som vilde medtage Kajakmænd fra Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
ligeledes pakket Bøsserne ned, af Fortrydelse over at de første
Kajakker vare flygtede ved at see Skydevaabnene. De gik derfor
ombord og bleve førte ind i Kahytten og rigeligt beværtede. Men under
Maaltidet hørte de at der blev hamret paa Døren, hvorover de bleve
ængstelige og Ignatuse sagde til den Anden: »men hvad er det?
de ere istand til at ville stjæle os.« De reiste sig begge og gik hen
imod Døren, og da de fandt den tilstænget, brøde de med Magt
igjennem og kom op paa Dækket. Dengang de gik ned havde de kun
seet faa Mennesker, men nu var der ganske fuldt paa Dækket. Idet
de reiste sig op bleve de grebne af Skibsfolkene og begyndte at slaaes
paa Dækket. Man søgte at skille dem ad, og formedelst Overraskelsen
tabte de hinanden af Syne. Hvergang Ignatuse kastede dem hort
foran sig, blev en stor Kavdlunak bestandig hængende paa Ryggen
af ham, endelig vreed han sig om imod ham, greb ham i begge
Underarmene og kastede ham ned paa Dækket. Han vilde lige til at støde
med Knæet mod den paa Ryggen liggende, men da en Anden i det
samme trak i ham, kom han blot til at streife ham; saaledes at
Blodet dog strømmede ham ud af Munden. Da den Faldne reiste sig
og støttet til Rælingen stod og spyttede Blod, turde de Andre ikke
mere tage fat. Han saae sig nu om efter sin Ledsager, og sagde:
»have de ogsaa havt fat i dig?« Fritarik svarede: »vel sloges de
med mig, men da jeg havde kastet en af dem ned i Lasten, turde de
ikke mere røre ved mig, lader os nu see efter vore Kajakker.« Da
de Kajakkerne vare bundne under Storraaen, tvivlede de om
at kunne faae dem ned, men lige som de vilde stige tilveirs efter
dem, gik Skibsfolkene op, toge dem ned og hjalp dem, hvorpaa de saa
toge afsted, medens hine stode og saae efter dem. Kort efter kom
hiin Sydlænding, Amiinak, som var forsvunden og nu vilde følge efter
de Andre. Da nu ogsaa han saae Skibene, tænkte han: der kunde
man nok faae en god Ret Mad, hvorpaa han roede hen, og efter
Indbydelse lod sig heise op tilligemed sin Kajak, men da han fik Øie paa
Skydevaabnene, gav han Slip, lod sig falde ned og flygtede. Da de
satte efter ham, paakaldte han sin Amulet, en Lax, og blev derved
glat, saa at ingen kunde gribe ham, og han undslap. Imidlertid vare
hine første komne til Nouk, og da de Døbte dersteds vare meget
sladderagtige, skyndte de sig til Kangek, for at fortælle Morsase at
Sørøverne havde stjaalet hans Søn Ignatuse. Da han hørte dette,
udbrød han: »jeg skal knække Fingrene paa dem, og afsted ilede han
over Fjorden henimod Øerne. Strax da han drog afsted og kom
omkring Næsset, istemte han sin Kavdlunak-Tryllesang, men ved de
yderste Øer saae han Skibsmasterne forsvinde i Kimningen ligesom
et Par Pegefingre, og hvor gjerne han saa havde forfulgt dem, maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
